Kommentar af Mathias Söderberg: Hvor nøden er størst

Forfatter billede

Når alt man ejer forsvinder for øjnene af en, og man ikke længere har mulighed for at fortsætte sit liv på samme sted som hidtil, er tabet himmelråbende tungt, skriver Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, der lige nu følger klimatopmødet i Lima, Peru

Klimaforandringer skaber mange, svære udfordringer for fattige og sårbare mennesker rundt omkring i verden. Når den jord, der skal sørge for ens daglige brød konstant er oversvømmet eller år efter år er udpint af tørke, så må man konstatere, at noget er gået tabt. Det er ikke længere er muligt at tilpasse sig klimaforandringerne.   

Loss and damage 
Debatten om, hvorvidt klimaforandringer leder til tab og ødelæggelse, bliver netop nu intensivt diskuteret på det igangværende klimatopmøde i Lima. På forhandlingssprog kaldes det ”loss and damage”, altså ”tab og skade”.

Det er et tema, der dækker over mange spørgsmål. Alt fra økonomisk kompensation, til hvordan man kan sikre en sikker migration, og hvad man skal stille op overfor hele lande og den kultur, der i fremtiden risikerer at gå tabt. 
  
Ansvarlige regeringer udtrykker deres store bekymring for deres befolkninger, som kan blive nødsaget til at flygte fra den jord, hvor de tidligere har boet og levet. Og videnskaben samtykker. Klimaforandringerne vil skabe økonomiske, sociale, og sikkerhedsmæssige problemer, og migration er et af disse.

For ulandene er det derfor et vigtigt krav, at denne debat kommer til at indgå i den nye, globale klimaaftale, som man lige nu er ved at forhandle på plads.             

De rige lande tøver med at dække tab og ødelæggelser

De rige lande, derimod, vil helst ikke tale om ”loss and damage”. De argumenterer for, at tabene kan dækkes af eksisterende klimaaftaler og mener, at der blot er tale om en anden form for klimatilpasning.   

Når man har oplevet mennesker være udsat for klimakatastrofer og vejrforandringer er denne argumentation svær at følge. At tilpasse sig klimaforandringerne betyder, at man finder måder at leve med de nye forhold. Det kan for eksempel være at bygge et dige for at undvige stigende havvandstand. 

Men når det er umuligt at tilpasse sig, og man tvinges til helt at opgive sin måde at leve på, eller når man simpelthen bliver nødt til at flytte til et andet sted, så handler det ikke om tilpasning. Så handler det om at finde helt nye måder og steder at leve. Så er der noget, der er gået tabt.

Klimaflygtninge finder hjælp i kirker

Kirker rundt om i verden har altid været til stede, der hvor nøden er størst og tabet føles mest tungt. Mennesker, der har mistet alt, kan søge tilflugt i kirkerne, både for at finde trøst og støtte, men også for at få konkret hjælp. Derfor er det også naturligt at spørgsmålet om ”loss and damage” er et fokusemne for Folkekirkens Nødhjælp og vores globale netværk, ACT Alliance.  

Klimaforhandlingerne i Lima er svære. Men hvis de rige lande vil begynde at tale om, hvad der sker, når det ikke længere er muligt at tilpasse sig klimaforandringerne, kan dette også have en positiv effekt på forhandlinger om andre temaer. Det er afgørende, at en fremtidig klimaaftale også forholder sig til de situationer, hvor nøden er størst.