Ifølge flere internationale forskere bør vi forberede os på at “bekæmpe” asteroider. Over 100 førende forskere, astronauter m.fl. har underskrevet en erklæring, hvor de opfordrer til øget indsats mod objekter fra rummet, der potentielt kan ødelægge livet på Jorden og udslette menneskeheden.
Det har de gjort i forbindelse med den første ‘Asteroid Awareness Day’, der finder sted 30. juni 2015, skriver Jyllands-Posten torsdag.
Det er et verdensomspændende arrangement, hvor man bl.a. via rockkoncerter vil forsøge at skabe opmærksomhed om det skæbnetunge emne – mere på http://www.asteroidday.org
Den 30. juni er samtidig datoen for “Tunguska-hændelsen” i Sibirien i 1908. Hændelsen var det største asteroide-nedslag i nyere historie og ødelagde et område på 2.000 kvadratkilometer.
Ifølge den underskrevne erklæring vil en lignende hændelse sagtens kunne finde sted i vore dage uden nogen form for varsel. Og med meget større asteroider og uhyggelige konsekvenser.
Har kun kendskab til en procent
“Der er en million asteroider i vores solsystem, der har potentialet til at ramme Jorden og ødelægge større byer. Vi har kun kendskab til mindre end 10.000 – omkring en procent – af dem. Vi har teknologien til at ændre den situation,” skriver forskerne på deres hjemmeside.
“Jo mere vi lærer om asteroiderne, desto klarere står det, at den menneskelige race lever på lånt tid,” siger astrofysiker Dr. Brian May i en officiel video.
Dr. Brian May er tidligere kendt som guitarist og sanger i det britiske rockband Queen, der havde Freddy Mercury (1946-1991) i spidsen, noterer Jyllands-Posten.
Budskabet fra forskerne er således også, at vi kan gøre noget, hvis vi får en frist, så en stor asteroide med potentiel kurs mod Jorden kan bringes ud af sin bane i tide, sprænges i mindre stykker eller bekæmpes på anden måde.
Det kræver dog internationalt samarbejde om at udvikle sådanne tekniske muligheder.
Asteroide så stor som et hangerskib i nærkontakt med Jorden
Det er under et år siden, at et rumobjekt på størrelse med en bus rasede forbi planeten med under 100.000 kms afstand – en hårsbredde i universet – og uden noget forvarsel. Genstanden blev først opdaget, da den havde passeret Jorden.
Den gennemsnitlige afstand mellem centrum af Jorden og Månen er 384.405 km.
Natten mellem d. 8. og 9. november 2011 passerede en asteroide på størrelse med et hangarskib forbi Jorden i en afstand af 324.600 km.
Hvis den havde ramt land, ville det svare til en eksplosion på 4.000 megaton, et jordskælv med styrke 7,0 på Richterskalaen, eller hvis den ramte i havet, en tsunami på 20 meters højde 90 kilometer fra nedslagsstedet.
Tsunamien ud for Indonesien i december 2004 er et skvulp i sammenligning. Den kostede i alt 225.000 dødsofre i landene omkring Det indiske Ocean.
Gigant-asteroiderne og Jorden
For 3,26 milliarder år siden bankede en gigantisk asteroide et hul på næsten 500 kilometers bredde i jordoverfladen.
Kraften fra kollisionen udløste et jordskælv med en styrke på 10.8, der sendte chokbølger dybt ned i jordskorpen og udløste flodbølger på adskillige tusind meters højde. Rystelserne varede i op mod en halv time.
Stenblokken var mellem 37 og 58 kilometer bred, da den ramte den unge jordklode med en fart på 72.000 km/t.
Til sammenligning var asteroiden, der menes at have ført til dinosaurernes undergang, “blot” 10 kilometer bred, da den ramte kloden for 65 millioner år siden på Yucatan-halvøen i det nuv. Mexico.
Se mere på http://da.wikipedia.org/wiki/Chicxulub-krateret
Nedslaget ændrede dyre- og plantelivet for altid og førte bl.a. til, at pattedyrene efterhånden overtog dinosaurernes plads.
Gennem årmillionerne udviklede der sig mere avancerede væsner som vore forfædre homo erectus og nutidsmennesket homo sapiens. Den egentlige menneskelige civilisation tælles imidlertid i langt mindre målestok – årtusinder. Landbruget blev således opfundet for ca. 10.000 år siden.
I Jordens lange historie er vi først lige ankommet. Og kan ifølge de bekymrede forskere risikere snart at være væk igen.
Fordi Jorden er et skydetelt for pistolskuddene fra rummet, hvor et pletskud kan ramme i morgen, om tusind eller titusind år.
Hvor gammel er Jorden så?
Vores blå planet har ikke altid været blå. Den blev dannet for ca. 4,6 milliarder år siden, da en kosmisk urtåge trak sig sammen og skabte Solen og planeterne i vor galakse (Mælkevejen).
Jorden er gammel, men dog kun omtrent en tredjedel af universets alder, der i dag er bestemt til 13,8 milliarder år.
