Årelang strid får Helle Thorning til at opgive besøg i Indien

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Indien vil igen kræve den danske våbensmugler Niels Holck udleveret, så han kan blive retsforfulgt, og det får statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til at opgive et ellers planlagt besøg i Indien om knap to uger, skriver Berlingske onsdag. 

Inderne har forsøgt at få Holck udleveret, lige siden han i 1995 var med til at forsyne en indisk oprørsgruppe med våben og ammunition.

Skiftende danske regeringer har været klar til at sende ham til Indien, men i 2011 fastslog byretten og landsretten, at den nu 53-årige dansker ikke kan udleveres, da han risikerer tortur i indisk forvaring.

Siden har de danske myndigheder været lagt på is af Indien, der også har chikaneret danske virksomheder.

Den stærkt industrialiserede indiske delstat Gujarat er om et par uger vært for en større international erhvervs- og investerings konference kaldet Vibrant Gujarat.

Brancheorganisationen Dansk Industri deltager sammen med flere danske virksomheder, der vil have del i det indiske væksteventyr. Indiens nye premierminister, Narendra Modi, åbner konferencen, og delstatens myndigheder har inviteret Helle Thorning-Schmidt.

I stedet bliver det nu handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S), der skal stå i spidsen for den danske handels­delegation.

Indien er en af de vækstøkonomier, der ifølge Udenrigsministeriets nye strategi skal bane vejen for økonomisk fremdrift og nye job herhjemme. På grund af Niels Holck-sagen er Indien imidlertid ikke blandt de vækstøkonomier, hvor ministeriet vil udsende såkaldte vækstrådgivere.

Der har ellers fra dansk side været håb om en bedring i forholdet efter Narendra Modi blev premierminister, bl.a. fordi Danmarks ambassadør i Indien, Freddy Svane, har opbygget nære kontakter til ham, noterer Berlingske. 

Samtidig har Danmark i EU-kredsen været et af de lande, der har banet vejen for ophævelse af den diplomatiske boykot af Modi, som EU og USA iværksatte efter en massakre på henved 2.000 muslimer i Gujarat i 2002, da Modi var delstatens politiske leder.