Pakistan øger brug af militærdomstole i terrorsager

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

I kølvandet på Talibans angreb på en skole i Pakistan har parlamentet stemt for at lade terrormistænkte blive stillet for militærdomstole. Militæret har længe ønsket disse domstole, mens kritikere betegner det som en trist dag for demokratiet.

Pakistans parlament har foretaget en forfatningsændring der åbner op for, at terrorsigtede kan stilles for militære domstole.

Loven øger militærets magt på et tidspunkt, hvor landets regering er præget af politisk uro, skriver New York Times.

Beslutningen kommer efter et angreb i sidste måned mod en skole i Peshawar, der hører under militæret. 150 mennesker blev dræbt, heraf var de 134 børn.

Den pakistanske gren af Taliban har taget skylden for angrebet.

Umiddelbart efter angrebet meddelte premierminister Nawaz Sharif, at der er en lang række antiterrorlove på vej, og at brugen af dødsstraf nu vil blive genoptaget i terrorsager efter en pause på seks år.

”En trist dag for demokratiet”

Pakistans magtfulde militær har længe presset på for at få indført nye militærdomstole.

Militære ledere mener, at de civile domstole er for svage, og at det ikke er lykkedes for dem at stille Taliban og andre yderliggående islamistiske grupper for retten.

Kritikere af loven har sagt, at hastelove om brug af militærdomstole og genindførelse af dødsstraf ikke vil hjælpe og opfordrer i stedet til, at der gennemføres en række nødvendige reformer.

”Var den samme tid og de samme kræfter, som er blevet brugt på at vinde konsensus for militære domstole, blevet brugt på reformer og administrative tiltag for at rette op på den strafferetlige struktur, kunne det eksisterende system i en vis grad være bragt i stand til at håndtere terrorisme,” skriver den pakistanske avis The Dawn på lederplads og betegner tirsdag som ”en trist dag for demokratiet”.

Frygter at religiøse ledere retsforfølges

Forslaget blev vedtaget i parlamentets underhus med 242 stemmer for, hvilket var 14 mere end nødvendigt for at sikre de to tredjedeles flertal, der var krævet for at foretage en ændring i forfatningen.

Medlemmerne af den fremtrædende oppositionspolitiker Imran Khans parti afstod fra at stemme.

Det samme gjorde flere af Pakistans religiøse partier, fordi de frygter, at militæret vil bruge loven til at retsforfølge religiøse ledere, skriver New York Times.

Lovforslaget forventes ligeledes at blive vedtaget i overhuset, hvorefter præsidenten efter alt at dømme vil underskrive loven allerede i næste uge.