Hvem vil græde over spildt mælk i 2015?

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Kommentar af Lotte Niemann Jørgensen, U-landsnyt.dk

Arla roses i flere medier for at have indgået aftale med Mellemfolkeligt Samvirke (MS) om større ansvarlighed til fordel for lokale mælkeproducenter i u-landene. Dog har mejerikoncernen allerede pæne strategier for social ansvarlighed, så det bliver spændende at følge ord blive til handling på et komplekst marked.

Ophævelse af EU’s mælkekvoter

Når EU’s mælkekvoter afskaffes i maj 2015, vil Arla udvide produktionen i udlandet for at afsætte deres ekstra mælk som fx mælkepulver og UHT-mælk i Afrika.

Her vil aftalen med MS  betyde, at Arla vil engagere sig mere i at forstå og forhindre eventuelle utilsigtede, negative konsekvenser af deres forretning for lokale bønders muligheder og rettigheder.

Denne mærkesag for MS har dog i flere år været indeholdt i en række internationale standarder for virksomheder, herunder FN’s Guiding Principles. Ifølge denne internationale aftale, der ikke har noget juridisk mandat, er det virksomhedernes ansvar at kende til deres potentielle negative påvirkning af omgivelserne og agere herefter.

Det er dog de færreste virksomheder, der ind til nu lever op til disse standarder, der går ud over de juridiske forpligtelser i det land, de opererer i. Arla vil nu tage skridtet videre.

Social ansvarlighed

MS’s dialog med Arla er et vigtigt skridt på vejen til at få de store danske virksomheder til at agere ansvarligt både i Danmark og ude i verden.

Aftalen kan dog også ses som fløden, Arla nu kan skumme efter deres store indsats og kommunikationsarbejde med social ansvarlighed. I 2013 blev dette belønnet, da Arla vandt kommunikationsprisen til CSR Awards.

Effekten af dialogen mellem Arla og MS, der nu er kommet ned på papir, vil vi dog først få at se, når Arla begynder at agere som frontløber ved at efterleve FN’s principper for virksomheders efterlevelse af menneskerettigheder.

Herunder bør Arla identificere, forebygge og stå til regnskab for deres potentielle og faktiske negative indflydelse på menneskerettighederne.

Det, der virkelig vil rykke noget, er at regeringer begynder at indtænke internationale menneskerettigheder i deres krav til virksomhederne i deres land.

Det er her, at det er svært at nå til enighed internationalt om nogle fælles, bindende rammer, hvori virksomheder vil operere ansvarligt.

Et presset marked

I praksis kan det dog som international mejerigigant blive vanskeligt at leve op til de mange nye forpligtelser.

Negativ indflydelse på nogle af omgivelserne kan utvivlsomt undgås, når koncernen rykker ind på nye markeder.

Ligeledes kan blikket ikke kun rettes mod de nye markeder, som NGO’erne kæmper for, når andelshaverne banker på døren.

Den europæiske mælkeproduktion forventes at stige, når EU’s mælkekvoter afskaffes i maj 2015. Det vil presse markedet, der allerede er præget af et meget stort udbud.

De danske mælkeproducenter har længe været presset under mælkepriser, der ikke er rentable for at drive produktionen. Det er et spørgsmål om tid, hvor længe de kan holde produktionen kørende med faldende priser.

Social ansvarlighed har dermed mange ansigter. En vellykket strategi hviler på, at Arla formår at tage sig af den potentielle og faktiske negative indflydelse på de markeder, de er til stede, og de markeder, de vil ind på.