Robert Mugabe er ny formand for den Afrikanske Union

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Af Laurits Holdt, U-landsnyt.dk

Afrikas længst siddende statsleder, den 90-årige Robert Mugabe, blev fredag valgt til leder af den Afrikanske Union. Mugabe er en kontroversiel figur – befrielseshelt for mange afrikanere og skurk og diktator for andre i og uden for Afrika.

Zimbabwes mangeårige præsident Robert Mugabe er blevet valgt til leder af de afrikanske staters samarbejdsorganisation den Afrikanske Union. Det skete fredag på unionens årlige topmøde, der fandt sted i Etiopiens hovedstad Addis Ababa.

Den 90-årige Mugabe er Afrikas ældste statsleder og han har siddet på magten i sit land siden uafhængigheden i 1980.

Helt og skurk

Et vidnesbyrd om Robert Mugabes heltestatus. En central gade i Namibias hovedstad Windhoek er opkaldt efter ham. Mugabe var en vigtig allieret for Namibias befrielsesbevægelse SWAPO, der udkæmpede en væbnet kamp mod den sydafrikanske besættelse i fra 1966 til 1989. (Foto: calibansfolly, Creative Commons)

For mange i Afrika er Mugabe en af de helt store politiske helte. En faderfigur for hele kontinentet på grund af hans kamp mod – og sejren over – det hvide mindretalsstyre.

Der er dog også andre, som ser ham som en undertrykkende leder, der bruger hele paletten af beskidte og brutale tricks for at holde sig ved magten.

I Europa og USA er opfattelsen af ham noget mere entydig. Således har han forbud mod at rejse ind i EU og USA på grund af hans partis vold og trusler mod politiske modstandere i hjemlandet.

En hilsen til Marokko

Han benyttede også sin tale til at lange ud efter det eneste land på det afrikanske kontinent, der ikke er medlem af AU – Marokko.

Marokko forlod organisationen, der gik forud for AU – OAU, Organisation of African Unity – i 1984, da et fletal af medlemslandene besluttede at anerkende Vestsahara, der også kendes som Sahrawi Arab Democratic Republic. Vestsahara er besat af Marokko, der hævder at området er en del af Marokko.

”Så længe vores brødre i Vestsahara er under marokkansk besættelse, er vi ikke helt frie,” sagde han ifølge BBC i sin tale til de øvrige stasledere.

En ceremoniel post

Unionen har 54 lande som medlemmer. Den Centralafrikanske Republik er for tiden suspenderet på grund af den politiske tumult og den borgerkrigslignende situation.

Posten som formand for AU er i høj grad en ceremoniel post. Formanden vælges for ét år og posten går på omgang mellem unionens fem regioner – nord, syd, øst, vest og central.

Det er ikke første gang at unionen vælger en kontroversiel statsleder som sin formand. Således var den nu afdøde leder af Libyen, Muammar Gadaffi, leder fra februar 2009 til januar 2010.