Først på ugen omkom 29 bådflygtninge på Middelhavet i dette års første større katastrofe af den art, Nu viser katastrofen sig at værre langt værre end først antaget. FN appellerer til EU om at yde en større indsats.
Søndag aften og nat udførte den italienske kystvagt en redningsoperation på Middelhavet, hvor flere end 100 bådflygtninge blev reddet fra drivende gummibåde.
Flygtningene blev reddet over på to minde både fra kystvagten. En handelsskib spillede også en rolle i redningsaktionen, fremgår det af en pressemeddelelse fra FN’s organisation for flygtninge, UNHCR.
På grund af bådenes størrelse havde mandskaberne ikke mulighed for at tilbyde flygtningene ly for kulde og op mod otte meter høje bølger.
Døde af kulde
I første omgang blev det rapporteret at 29 af flygtningene døde af kulde, fordi de måtte tilbringe den 18 timer lange sejlads til den italienske ø Lampedusa på dækkene af redningsbådene. Men ifølge dagens pressemeddelelse fra UNHCR omkom de 29 i gummibådene.
Nu viser det sig at tragedien blot var toppen af isbjerget på en endnu større tragedie.
Redningsmandskaber rapporterede også om to andre næsten tomme gummibåde og onsdag siger FN’s flygtningeorganisation UNHCR, at den frygter at omkring 300 flygtninge er omkommet i katastrofen.
De fire gummibåde stod lørdag ud fra libyen som det er almindeligt for både med flygtninge, der forsøger at komme til Europa via Middelhavet.
Overlevende fortæller ifølge UNCHR, at de hverken havde mad eller vand med på rejsen og at blot to ud af 107 passagerer i den ene gummibåd og syv ud af 109 i en anden overlevede rejsen.
Appel til EU
Tirsdag appellerede UNHCR til den Europæiske Union om at gøre mere for at redde de mange tusinde flygtninge på Middelhavet.
I 2014 iværksatte Italien en storstilet opration, Mare Nostrum, der involverede større flådefartøjer, fly og droner i eftsøgningen og redningen af bådflygtninge.
Operationen blev dog lukket ned på grund af de høje omkostninger. Det skønnes at Mare Nostrum kostede den italienske stat en beløb, der svarer til 850 millioner danske kroner på et år.
EU har en langt mindre operation, operation Triton, der patruljerer udfor Libyens kyst, men den kan ikke måle sig med den italienske indsats.