Lidegaard: Danmark skal være vært for stort anti-terrortopmøde

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) har planer om en anti-terrorkonference for EU og naboregioner, hvor Danmark skal være værtsland.

Danmark skal til foråret være vært for en stor regional konference om, hvordan man kan undgå, at ekstremisme udvikler sig til terrorisme.
Det fortæller udenrigsminister Martin Lidegaard (R) til Altinget.dk.

Han deltog torsdag i præsident Barack Obamas topmøde mod ekstremisme i Washington og drøftede også emnet med USA’s udenrigsminister John Kerry.

“I DC initierede vi til et anti-terrortopmøde, som vi håber på, bliver på ministerniveau, hvor vi vil gå i dybden med området,” siger Martin Lidegaard ifølge Altinget.

På topmødet skal lande fra Europa, Mellemøsten og Nordafrika blandt andet diskutere, hvordan sociale medier kan bruges af terrorister til at rekruttere og af regeringerne til at komme med mod-information og hvordan man kan undgå radikalisering i fængslerne.

Ideen til topmødet opstod i mandags i Udenrigsministeriet, der i løbet af nogle uger vil komme med flere oplysninger, siger udenrigsministeren.