Kommentar af Nikolai Lang
FNs nye mål for bæredygtighed er et stort og nødvendigt skridt, men skal planen blive en succes, kræver det at verdens ledere bakker 100% op om målene i “dagsorden 2030” og at vi i de rige lande tager et seriøst medansvar.
Vores klode er under pres. Havene dør, arter forsvinder og regnskoven fældes med en hastighed, der svarer til en fodboldbane hvert tredje sekund. Vi udnytter klodens ressorucer med en historisk uset intensitet og hvis ikke vi gør noget nu, ødelægger vi livsgrundlaget for kommende generationer.
Men på trods af, at vi ikke har nogen planet B, så fortsætter udviklingen. Godt hjulpet af det kortsigtede politiske fokus på vækst, som understøttes af stærke markedsinteresser, der kun har øje for profit og som er helt blind for det åbenlyse behov for at skabe en fælles bæredygtig udvikling.
Derfor er det meget opløftende, at der er ved at være skabt konsensus om, at der er behov for global politisk handling her og nu,- og at det kommer til at kræve en pris, som vi bør være villige til at betale.
Global kontrakt for udvikling
Det er FNs nye bæredygtigheds-mål et vidnesbyrd om. De spritnye 17 mål er en global kontrakt for udvikling.
De skal afløse de gamle 2015 mål, som var otte mål for udvikling, der især vedrørte endemål for udvikling: Afskaffelsen af absolut fattigdom, bekæmpelse af sygdom, forbedring af skolegang, rent vand og så videre.
Det er sket mange fremskridt siden de gamle 2015 mål blev vedtaget omkring år 2000. Der er færre fattige, mange flere er kommet i skole, færre dør af sygdomme og i barselsseng med videre.
Men problemet med de gamle 2015 Mål var, at de ikke indeholdt målsætninger for hvordan vi skaber en bæredygtig udvikling og skaber et globalt samfund, som hver eneste dag er i stand til at passe på naturen og sikre alle et værdigt liv.
De nye mål er et samlet hele
Derfor er de nye bæredygtighedsmål (i dagsorden 2030, red.) holistiske og sigter også mod at skabe forudsætningerne for en langsigtet bæredygtig udvikling (i pagt med naturens ressourcer, red).
De nye mål handler derfor også om ulighed, produktions- og forbrugsmønstre, fred, demokratiske politiske institutioner og bæredygtighed. Og vigtigst af alt: De forpligtiger også de rige lande, eksempelvis til at bekæmpe klimaforandringerne effektivt.
Derved udgør de nye mål et samlet hele og afspejler i højere grad, hvordan verden rent faktisk hænger sammen. Opfyldes målene, kan de sikre overlevelsen af Jordens økosystemer.
Men målene, som de ligger nu, er et udkast og ikke vedtaget. Det skal de først på FNs generalforsamling til efteråret 2015 – i øvrigt under ledelse af danske Mogens Lykketoft.
Lige nu er det derfor af største vigtighed, at der bliver lagt politisk pres på processen, så målene fastholdes og gøres forpligtende, og ikke bliver udvandede i den endelige udgave. Alene dette ville være en stor sejr for kampen for kloden og de fremtidige generationer.
Den store udfordring bliver dernæst, at omsætte målene i klare målbare resultater, som de enkelte lande skal forpligtige sig til. Det er her, slaget kommer til at stå og djævlen ligger som bekendt i detaljen.
Her er de 17 nye bæredygtighedsmål
1. Stop alle former for fattigdom.
2. Stop sult, sikre fødevaresikkerhed og forbedre ernæringen, samt promovere et bæredygtigt landbrug.
3. Fremme et sundt og godt liv for alle, i alle aldre.
4. Sikre en inkluderende undervisning af rimelig kvalitet, med mulighed for livslang læring for alle.
5. Sikre ligestilling mellem kønnene og give alle kvinder og piger mulighed for indflydelse.
6. Sikre alle lige adgang til vand og sanitære forhold, samt en bæredygtig håndtering af disse.
7. Sikre adgang til moderne energiformer, som er pålideligt, bæredygtigt og til at betale.
8. Promovere en vedvarende og bæredygtig økonomisk vækst, samt i den forbindelse en fuld
og produktiv beskæftigelse med anstændigt arbejde til alle.
9. Bygge en stærk infrastruktur, promovere en tilgængelig og holdbar industrialisering, der underbygger innovation.
10. Reducere ulighed i og mellem landene.
11. Sikre at byer og andre menneskelige bosættelser er tilgængelige, holdbare, sikre og bæredygtige.
12. Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.
13. Hastigt tage initiativ til bekæmpelse af klimaforandringerne og deres konsekvenser.
14. Bevare og bæredygtigt udnytte oceaner, have og marineressourcer til en bæredygtig udvikling.
15. Beskytte, genopbygge og sikre bæredygtige løsninger af jordens økosystem. Samt sørge for en bæredygtig skovdrift, bekæmpe ørkendannelse og stoppe samt modarbejde nedbrydningen og ødelæggelsen af biodiversiteten.
16. Promovere fredfyldte og solidariske samfund for en fortsat udvikling af disse, sikre alle lige adgang til et retfærdigt retssystem og bygge effektive, ansvarlige, troværdige og vidtspændende institutioner på alle niveauer.
17. Forstærke anvendelsen af virkemidler til implementeringen og genoptage globale partnerskaber omkring bæredygtig udvikling.
Læs den fulde tekst, beskriver målene her: https://sustainabledevelopment.un.org/sdgsproposal
Nikolai Lang er kommunikationschef i miljø-NGOen “Verdens Skove”, der tldligere hed regnskovsgruppen Nepenthes.
