Af Niels Dyrelund, U-landsnyt.dk
Forurening agerer stopklods for økonomien i Kina og Indien. Dragen og elefanten løber mod en miljømæssig mur med økonomiske konsekvenser. De to lande sætter nu mere ind på miljøområdet, og det gør de under økonomisk stagnering og økonomiske og politiske spændinger landene imellem.
Der er spændinger mellem Kina og Indien, som løber om kap på flere fronter. De har i mange år kappedes om at tiltrække udenlandske investeringer, og de oplever stigende politiske spændinger.
Nu hvor begge lande løber mod en miljømæssig mur med økonomiske konsekvenser, ser det ud til, at kapløbet også får en miljømæssig karakter.
Et økonomisk kapløb
Indien og Kina har med to vidt forskellige industrialiseringsforløb konkurreret om pladsen som regional økonomisk magt.
Det kommunistiske Kina har gennemført kraftige, radikale reformer, mens det demokratiske Indien har gennemført en gradvis udvikling med en blanding af neoliberale principper og socialisme. Det fremgår af en række komparative studier.
De to lande konkurrerer indbyrdes om at tiltrække investeringer og adgang til ressourcer. For tiden oplever Kina en mere stagnerende økonomisk vækst end Indien, og i 2016 står Indiens økonomiske vækst til at overstige Kinas, ifølge International Monetary Fund.
Et politisk kapløb
Den indiske premierminister, Narendra Modi, planlægger et Indien, som er en international spiller og ikke blot som økonomi.
Indien taler om et naturligt globalt partnerskab med USA og bygger stærkere kommercielle og politiske relationer med Japan, og det tiltrækker Kinas opmærksomhed.
På det militære plan er Indien verdens største importør af våben og har planer om at blive verdens førende eksportør. Her tæller eksportlandene blandt andre Vietnam og Filippinerne, som er i konflikt med Kina om Det Sydkinesiske Hav. Det skriver Times.
Et miljømæssigt kapløb, som træder ud af smoggen
Det er ikke kun helbredet og miljøet. Forurening rammer også økonomien. Det oplever både Kina og Indien, som retter nyt fokus mod bekæmpelse af forureningen.
En nyere undersøgelse viser, at den indiske luftforurening har kostet landet en tredjedel lavere høst end potentialet over de sidste tre årtier. Og luftforurening koster Kina det, der svarer til en tiendedel af bruttonationalproduktet, ifølge internationale eksperter.
Luften i Delhi er mere giftig end i nogen anden by i verden og 45 % mere forurenet end Beijing i de sidste par år, ifølge nyere data. Faktisk er Indien hjem for 13 ud af de 20 byer med mest luftforurening.
Delhis luft har et højt niveau af PM10-partikler, som giver synlig smog, og PM2,5-partikler, som er særligt skadelige for helbredet.
Delhi-luftens koncentration af PM2,5-partikler er 15 gange højere end det niveau, som WHO vurderer som sikkert.
Indiske ledere er startet på at gøre noget ved sagen, blandt andet med monitorering af tusindvis af industrielle skorstene, måling af luftkvalitet i hver by, bedre benzinstandarder og udvidelse af offentlig transport. Det skriver The Economist om luftforureningen i Indien.
Kinas premierminister, Li Kequiang, erklærede sidste år ”krig” mod luftforurening og rettede dermed fokus på miljø frem for sit tidligere fokus på økonomi. Og det er på trods af, at det grønne fokus betyder ekstra omkostninger midt i en lavere faldende økonomisk vækst og stigende gæld.
Miljømæssige indsatsområder er begyndt at sætte ind i Kina. Og det betyder blandt andet lukning af en række særligt forurenende industrivirksomheder.
Særligt i Hebei-delen af Beijing, som står for en stor del af smoggen, står overfor en transformation, og bydelen har siden 2013 lukket 18.000 forurenende fabrikker, mens væksten i dens industrielle sektor er faldet fra 10 % til 5.1 % sidste år. Det skriver The Economist om luftforureningen i Kina.
