En måned efter katastrofen i Haiti: UNICEF gør status

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

UNICEF Danmark samler stadig ind til hjælpearbejdet i Haiti og har foreløbig samlet 25 millioner kroner ind, som allerede er overført til hjælpearbejdet. Der er fortsat stærkt brug for hjælp.

På trods af de vanskelige forhold i Haiti er nødhjælpsarbejdet nået langt. Det viser en status, som UNICEF har foretaget en måned efter jordskælvet. Blandt resultaterne i statusrapporten kan nævnes:

· 720.000 børn kan komme tilbage på skolebænken, fordi UNICEF sørger for blandt andet blyanter, kladdehæfter og telte til midlertidige klasseværelser.
· 500.000 børn under syv år bliver vaccineret mod mæslinger, skoldkopper, difteri og stivkrampe.
· 911,200 mennesker modtager hver dag fem liter rent vand per person i de katastroferamte områder Port-au-Prince, Leogane og Jacmel.

Over en million børn skønnes at være påvirket af katastrofen i Haiti. De bor med eller uden deres familie på gaden, fodboldbanen eller i skolegården, hvor sygdomme spreder sig hurtigt, fordi mange bor tæt sammen.

”Jordskælvet er en katastrofe af enormt omfang. Alt skal bygges op fra bunden, så det er et kæmpe genopbygningsarbejde, vi skal i gang med. Men genopbygningen er samtidig en mulighed for at lave vidtrækkende forbedringer og dermed hjælpe Haitis børn til en lysere fremtid. Denne mulighed skal vi gribe med begge hænder. Jeg håber derfor, at danskerne fortsat vil støtte Haitis børn og genopbygningen af deres land,” siger Steen M. Andersen.

UNICEF’s statusrapport ”Children in Haiti – One month after” kan læses på: www.unicef.dk