Løkke: Vi sparer tre milliarder på færre asylsøgere

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Lars Løkke Rasmussen nævner ganske vist ikke, hvad de tre milliarder sparede kroner på finansloven skal bruges på, skriver flere medier mandag.

Men generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, mener, at vide (på twitter), at 1,1 milliard kroner af disse midler skal gå til at hjælpe flygtninge i de såkaldte nærområder syd og øst for Middelhavet. 

Ladekarl skriver mandag selv på twitter:  “Tre mia sparet på asyludgifter – de skal vel tilbage til nødhjælpen hvorfra de kom, eller hvad…” 

Heller ikke generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, er i tvivl:

“Det er jo ikke ekstra milliarder. Det er de 0,7 procent, der er sat af fra regeringen til arbejde og udviklingsbistand ude i verden”, siger Kamm søndag til DR Nyheder. 
 
“Der har bare været den automatik, at nogle danske udgifter til at arbejde med asylansøgere kunne afholdes af den ramme. Nu kan de så heldigvis i højere grad gå til det, de er bestemt til, nemlig at hjælpe ude i verden”, lægger han til. 
 
Flygtninge på motorvejene 

Da flygtninge og migranter i september sidste år gik på de danske motorveje, var det et varsel om øgede asyludgifter i Danmark.

I forbindelse med finansloven sidste år opjusterede regeringen derfor skønnet over antallet af asylansøgere til 25.000 i år.

Men siden har bl.a. beslutningen om at lukke den såkaldte Balkan-rute og EU’s aftale med Tyrkiet ført til markant færre asylansøgere end ventet.

I en tale sendt på sin Facebook-profil siger Lars Løkke mandag, at regeringen vil have presset antallet af asylansøgere endnu længere ned.

“Da mit parti sidst var i regering, kom der omkring 5.000 asylansøgere til Danmark om året. Det steg voldsomt i 2013, 2014 og 2015. Og alene sidste år kom der over 21.000 hertil. Det var alt, alt, alt for mange”, siger Lars Løkke Rasmussen.