Mozambiques præsident Filipe Nyusi, udnævnte i sidste måned
den erfarne IMF (Valutafonden) veteran Rogerio Lucas Zandamela til landets nye centralbankdirektør. Håbet er, at Zandamela kan genoprette tilliden hos internationale investorer og Mozambiques finansielle institution efter et skandaleombrust år med afsløringer om skjulte statsgæld på 1.4 milliarder dollar.
Læs også IMF lægger Mozambique på is
Læs også USA genovervejer støtte til Mozambique
Zandamela er mozambikaner og har arbejdet i IMF (Valutafonden) siden 1988. Regeringen udtalte i forbindelse med udnævnelsen, at Zandamelas vigtigste opgave bliver at genvinde tilliden til Mozambiques økonomi og få styr på landets voksende inflation og valutakursfald. Selv udtalte Zandamela at hans første prioritet er, at “genvinde international troværdighed”.
Mozambique befinder sig midt i den værste økonomiske krise i to årtier og den voksende statsgæld var ved udgangen af 2015 på 86 procent af BNP (bruttonationalproduktet).