ADRA: Sådan vil vi bruge 5,5 millioner kroner i Sydsudan

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

ADRA Danmark har fået en bevilling på 5,5 millioner kr. fra Danida til at fortsætte arbejdet med at sikre konfliktramte sydsudanesiske børns ret til gå i skole. Med det nye projekt vil over 12.000 børn få undervisning i et trygt miljø, hvor fred og forsoning er et vigtigt tema, skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Læs også: 80 millioner til organisationers arbejde i Sudan og Sydsudan 19.09.2016

Siden december 2013 har sydsudaneserne været ofre for en væbnet konflikt mellem to stridende fraktioner repræsenteret ved præsident Salva Kiir og vicepræsident Riek Machar.

Konflikten blussede op i sommer efter en periode med våbenhvile. Dette skabte ny usikkerhed og frygt i store dele af befolkningen, ikke mindst blandt børnene, og sendte atter mange på flugt.

Konflikten er også gået hårdt ud over den i forvejen svage infrastruktur, og mange skoler er blevet ødelagt og undervisningen indstillet. Mange lærere er som den øvrige befolkning på flugt. Under konflikten har lærerne kun fået lidt eller ingen løn, og de har derfor været tvunget til at opgivet arbejdet i skolerne for at ernære sig på anden vis.

I 2015 gik færre end halvdelen af alle børn og unge i Sydsudan i skole. Man frygter på denne baggrund, at en hel generation i det konfliktramte land vil blive tabt på grund af manglende undervisning.

Alle har ret til at gå i skole

Nyabon Tut Dey er en pige på 16 år fra Nasir County. Hun er et af de mange børn, der er flygtet fra kampene i Nasir til andre dele af Sydsudan.

Takket være ADRA’s indsats har hun og mange andre fået mulighed for at fortsætte deres undervisning, skriver organisationen i pressemeddelelsen.

”Med hjælp fra ADRA har vi fået klasseværelser, skoleborde, skolebøger og kladdehæfter, vandtanke. Hvis jeg fokuserer på min uddannelse, så tror jeg på, at der er håb for, at jeg kan få en bedre fremtid”, Nyabon Tut Dey.

Vi arbejder tæt sammen med både skoler, undervisere og forældre for at sikre, at alle bakker op om børnenes skolegang.

”Skolen er meget mere end undervisning i Sydsudan. Når børnene er i skole, er risikoen for at de ender som børnesoldater eller på gaden med vold og stoffer meget mindre. Derfor er det vigtigt, at vi har opbakning fra både forældre og de lokale myndigheder”, forklarer ADRA Danmarks programkoordinator Bjørn Johansen.

Kampene mellem de stridende parter har siden 2013 kostet tusindvis af mennesker livet og sendt mere end 1,4 mio. på flugt til andre områder i landet eller ind i nabolande. Det har naturligvis ramt børns mulighed for at gå i skole, og dermed deres mulighed for at tilegne sig nyttig viden i et udviklende fællesskab med jævnaldrende.