Haiti kort fortalt
1825: Frankrig tvinger Haiti til at betale hvad der i dag svarer til 133 milliarder kroner som kompensation til de franske plantage- og slaveejere. Frankrig har aldrig betalt Haiti tilbage trods stigende pres fra omverdenen.
1915: USA begynder sin 19 år lange besættelse af Haiti for at sikre handelsinteresser og politisk indflydelse der var i konkurrence fra flere europæiske lande. 15.000 haitianere blev dræbt under besættelsen.
USA er mistænkt for at have påvirket valgresultaterne i Haiti så sent som i 2010
Haiti er et af verdens fattigste lande og det fattigste på den vestlige halvkugle. 80% af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen
Haiti deler øen Hispaniola med den Dominikanske Republik. Hispaniola var den mest indbringende slavekoloni i hele Caribien.
I 1975 var Bill og Hillary Clinton på bryllupsrejse i Haiti. De to jurastuderende, der en dag skulle blive nogle af verdens mest magtfulde personer, dannede en særlig interesse for den problemfyldte nation.
Dengang som i dag var den lille østat genstand for stærke amerikanske interesser og for mange haitianere er især Clinton-familien blevet symbolet på udlandets indgriben og overgreb på landet.
Den totale katastrofe
Katastroferne har stået i kø i Haiti og i sidste uge blev Haiti igen ramt, da den værste orkan i 50 år gik i land i det sydvestlige Haiti og efterlod byer som Les Cayes, Jérémie og Les Anglais i ruiner. Fattigdom og utilstrækkelig infrastruktur gør konsekvenserne katastrofale, hver gang en orkan går i land.
Veje og broer er skyllet væk. Huse er blæst væk, afgrøder er smadret og der er kun meget lidt vand og mad tilbage.
Orkanen Matthews hærgen understreger endnu en gang at Haiti er og forbliver en forfejlet og tilsyneladende evigt forbandet stat. Landet bærer stadig tydeligt præg af jordskælvet i 2010 der dræbte 220.000 mennesker ud af en befolkning på 10,5 millioner. Genopbygningen er kulsejlet og store dele af den lovede nødhjælp nåede aldrig frem til haitianerne.
Koleraepidemien som kom til Haiti via nepalesiske FN-soldater i kølvandet på jordskælvet er blusset op igen pga. de store vandmængder og manglende kloakering. Sygdommen har dræbt over imod 10.000 haitianere siden 2010.
Kryber uden om løfter
Det er på tide, at verdenssamfundet tager sin del af ansvaret for Haitis miserable tilstand, for den er bestemt ikke kun selvforskyldt. Langt fra.
Dernæst ville det klæde USA, både regeringen og diverse organisationer, at stoppe deres indblanding i haitianske affærer efter 200 år med besættelse, støtte til frygtelige diktatorer, økonomisk udbytning og manipulering af valgresultater så sent som i 2010.
Det ville også se godt, ud hvis de regeringer der gang på gang lover store summer til nødhjælp, når katastroferne indtræffer rent faktisk fulgte op på deres løfter og ikke krøb uden om så snart den værste mediestorm havde lagt sig.
Perfekt placeret med kun et par timers flyvetur fra Miami og den komfortable civilisation er Haiti blevet yndlingsdestinationen for mange tusind frivillige og professionelle, der flyver ind og ud af Haiti som en del af deres personlige selvrealiseringsprojekter. Lad os kalde det nødhjælpsturisme.
Disse mennesker har ingen dybere forståelse for Haitis historie eller nuværende politiske, kulturelle eller sociale virkelighed. De kommer til landet med en arrogance og bedrevidenhed kun funderet i det faktum, at de kommer fra et rigere land.
Mere skade end gavn
De store organisationer er dog langt fra ufejlbarlige. FN har således ansvaret for den koleraepidemi, der som nævnt slået over 10.000 haitianere ihjel. Og trods en indsamling på en halv milliard dollars i 2010 formåede det amerikanske Røde Kors kun at bygge 6 permanente hjem.
Resten af pengene blev klattet væk, og mange haitianere er nu gået på de sociale medier og opfordret til ikke at donere til det amerikanske Røde Kors denne gang, men i stedet direkte til haitianske organisationer.
Kludetæppe af usammenhængende interventioner
Mange udviklingsorganisationer i landet eksperimenterer sig frem til løsninger, der måske, måske ikke vil virke. Organisationerne får kun begrænsede midler og kan derfor kun udføre nålestiksoperationer forskellige steder i landet.
Der er således containere, udtjente køretøjer, rester af solcelleanlæg osv. efterladt rundt i landet.
Alt dette vidner om et land som ingen rigtig tager alvorligt eller respekterer. En voksenlegeplads.
Hvis det modsatte var tilfældet ville man sætte alt ind på at lave sammenhængende projekter med rigelig investeringer og opfølgende arbejde. Hvis et lands befolkning i forvejen er ekstremt udsat, burde man da gøre en ekstra indsats for de projekter man laver er robuste og bæredygtige, og ikke få de billigste kinesiske firmaer til at anlægge veje med cement af dårlig kvalitet, der ikke engang holder til deres første orkansæson.
Udenlandske aktører ansvarlige for svind
En del er sikkert forsvundet i korrupte haitianske politikeres lommer, men det største svind står udenlandske aktører for. FN ønsker at Haitis regering denne gang tager styringen, men det er vanskeligt eftersom præsidentvalget der var planlagt i 2015 er blevet udskudt på ubestemt tid.
Haitis problemer stikker dybt og det vil tage årtiers uafbrudt arbejde at få landet nogenlunde på fode igen. Ud over manglen på uddannet arbejdskraft, fødevaremangel, manglen på adgang til uddannelse, el, vand og kloakering og permanent politisk og økonomisk krise er miljøet og økosystemet i akut krise som underminerer mange udviklingstiltag.
Robust og sejlivet
I Haiti er jorden pga. afskovningen blevet ufrugtbar og mange steder uegnet til fødevareproduktion.
De få næringsstoffer, der er tilbage i jorden bliver skyllet væk med hvert regnskyl. Livsfarlige mudderskred, sammenstyrtede broer, huse og veje der skyller i havet fordi der ikke er beplantning til at opsuge regnvand er derfor udbredt.
Disse stormagter, men også andre, har et altoverskyggende ansvar for Haitis situation i dag. Haiti ligger ganske vist midt i et orkanbælte, men manglen på infrastruktur og investeringer gør landet ekstremt skrøbeligt. En hytte af blik og palmeblade er bare ikke stærk nok til at modstå orkaner eller jordskælv.
Bedre at blive væk
Roden til de konstante fejlslagne udviklingsprojekter i Haiti ligger i manglen på respekt for landet.
Der er brug for et paradigmeskift, hvor de udviklede lande står ved deres egen destruktive rolle i Haiti historie og finder en helt ny ydmyghed overfor samfundsopbyggende arbejde.
Man ville aldrig udsætte sit eget land for de eksperimenter, Haiti bliver udsat for på daglig basis.
Man ville aldrig acceptere nødhjælpsturisme og tusindvis af uigennemtænkte projekter. For at kunne gøre en ægte positiv forskel for haitianerne er det simpelthen nødvendig at have respekt, ydmyghed og ægte interesse.
Ellers er det bedre at blive væk.
Katrine M Sørensen er Program Officer, UN Environment. Denne kommentar er udtryk for hendes personlige holdning.