Carmella er indlagt på Læger Uden Grænsers felthospital med sin 7-årige dreng, Robert John, der har akut astmaanfald. Efter stuegang knæler Carmella og overrækker mig et brev, hvori hun på formfuldendt engelsk kort fortæller sin historie og spørger, om vi søger medarbejdere, uanset hvilken position. Hun er uddannet skolelærer.
Chancerne er små hos os, men jeg lover at fortælle hendes historie.
Sydsudan
Sydsudan blev selvstændigt i 2011 efter mere end 50 års krig og er verdens yngste land. Men interne væbnede konflikter mellem regeringshæren (SPLA) og oppositionen (SPLA-IO) har hærget siden med optrapning i 2013 og senest i juni 2016. Konflikten ulmer fortsat og en varig fred er ikke i sigte.
Landets økonomi er skrøbelig og helt afhængig af olieproduktion.
Sundhedsindikatorerne følger efter og skraber også bunden med vaccinationsdækning på ca 30 procent, akut underernæring 33 procent (samt 30 procent kronisk), mødredødelighed på 780/100.000 levende fødsler og børnedødelighed 93/1000 levende fødsler.
Over 2 millioner sydsudanesere er på flugt, 600.000 er flygtet fra landet, primært til nabolandene. Endnu 1,6 millioner er på flugt internt i landet. Carmella er en af dem.
Carmellas historie
Carmella er 27 år og enlig mor til seks børn i alderen 3-13 år. Hun er uddannet skolelærer.
Manden forsvandt under flugten og ingen ved hvor han er.
For at få arbejde, i håb om flere muligheder og et bedre liv flyttede familien fra deres landsby Tamburra i 2013 til Aiel Jadid, en lille landsby 15 km udenfor Wau. De to største børn på 10 og 13 år blev tilbage med den 94-årige bedstemor.
Flugten
I juni spidsede konflikten til særligt uden for Wau. Soldaterne hærgede landsbyerne, skød om sig og tog hvad de ville.
Familien nåede kun at tage de vigtigste ejendele med sig, og flygtede til fods ved solopgang 10 kilometer til FN-basen. Det hele var kaos, grusvejene var fyldt med desperate mennesker som søgte ly ved katedralen eller FN.
Det er ikke let at genfortælle historien, men efter en pause fortsætter Carmella:
Bag voldgrav, pigtråd og FN tanks føler Carmella, at de er sikre. De overlever, men ikke så meget mere. Livet i lejren er svært.
Livet i flygtningelejren
Der er nu oprettet emergency education, så børnene går i skole igen 4 timer om dagen.
Mareridt, bekymring og usikkerhed fylder hos hele familien.
Tanker om fremtiden
Robert John har det bedre efter 5 dages indlæggelse og er klar til udskrivelse. Men den forebyggende inhalationsmedicin, som han fortsat har brug for efter udskrivelsen, kan vi ikke give familien med. Ellers har vi ikke medicin til den næste patient.
Hun har været tilbage i familiens hus i dagtimerne efter familiens ejendele (inklusiv eksamensbeviser) men der var intet tilbage, alt var ryddet, selv lågen var væk.
Vi taler lidt om muligheden for at flygte fra Sydsudan, måske til et naboland eller Europa. Men det er hverken en økonomisk, praktisk eller mental mulighed for Carmella.
På spørgsmålet om hvad der skal til for at få fred, svarer Carmella:
Carmellas ”hjem” i lejren.
Foto: Alexandra Kruse
