Kurt Mosgaard ind i FN-forbundet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den radikale eks-politiker Jørgen Estrup vil fortsat sammen med Trine Marqvard Nymann Jensen varetage formandsskabet i FN-forbundet, mens både forretningsudvalg, bestyrelse og repræsentantskab har fået mange nye ansigter.

Blandt dem tidl. sekretariatsleder i NGO-samvirket Globalt Fokus, Berit Asmussen, fhv. folketingsmedlem for Venstre, Hanne Severinsen – og så Mosgaard. Mere om den nu 61-årige pensionerede generalmajor på

https://globalnyt.dk/content/tidligere-generalmajor-med-stor-international-erfaring-er-ny-blogger-paa-globalnyt og

https://globalnyt.dk/content/kurt-mosgaard-blir-60

Bestyrelsen består nu af:  

Jørgen Estrup (landsformand) 

Trine Marqvard Nymann Jensen (næstformand)

Flemming Thøgersen, FORA (hovedkasserer)

Berit Asmussen, (medlem af forretningsudvalget) NY

Jan Møgelberg, Retsforbundet (medlem af forretningsudvalget) NY

Andreas Dybkjær-Andersen, Mellemfolkeligt Samvirke NY

Hanne Severinsen, Venstre NY

Holger Hansen NY

John Kierulf

Jolanta Gaizutiene, Radikale Venstre

Kurt Mosgaard NY

Lave K. Brock

Lena Jørgensen NY

Linda Herzberg, Det jødiske Samfund i Danmark

Line Drewes

Niklas Møller Rendboe NY

Torben Jacobsen, Dansk-Rumænsk Forening   

At sikre den folkelige forankring af FN på tværs af geografi, alder og køn var et gennemgående tema for FN-forbundets Landsmøde i weekenden – og vil være det i arbejdet, der venter forude for forbundet.

Som landsformand Jørgen Estrup understregede i sin beretning: 

“Vi skal i fællesskab sikre, at bæredygtig udvikling også bliver den centrale dagsorden i regeringskontorerne og på Christiansborg. Det kræver mobilisering af de egentlige beslutningstagere – den danske befolkning. Det er en dansk dagsorden, fordi vi alle – ʻwe the peoples’ – har et fælles ansvar for klodens fremtid.”

For første gang i 10 år blev FN-forbundets Landsmøde holdt uden for København, nemlig i Aalborg. Med den engagerede og motiverede – og relativt nystartede – kreds i Nordjylland var det oplagt at lægge Landsmødet her, fremgår det.

Med de nye og gamle kræfter tilsammen er vi ikke i tvivl om, at det er en sammensætning, der stiller FN-forbundet stærkt overfor de opgaver, der venter. Og afsættet er godt; med medlemsfremgang og stigning i projektomsætning og aktiviteter landet over, står FN-forbundet stærkere i dag, end det har gjort længe, hedder det.

Det er der brug for, for FN og det multilaterale samarbejde er under pres – og FN-forbundet er den eneste ngo herhjemme, der fremhæver FN og det multilaterale forhandlingssystem som dét sted, hvor nøglen til løsningerne på de globale problemer findes.