TV-dokumentar om bistandssvindel i Afghanistan indstillet til Cavling-prisen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Det er journalisterne Jonatan Placing og Søren Kristensen, der indstilles til at modtage årets Cavlingpris for dokumentarfilmen ”Skoler i skudlinjen”, sendt på DR1 i juni 2016. Det hedder i begrundelsen:

Danmark har i skrivende stund været involveret i krigen i Afghanistan siden dens start i 2001. Vi har forbrugt et tocifret milliardbeløb i danske kroner, slidt vores militær ned til sokkeholderne, fået dræbt 43 danske soldater i Afghanistan og såret flere end 200.

Vi har stadig danske soldater udstationeret i Afghanistan og landet er den største modtager af dansk udviklingsbistand. Det er snart fire år siden en dansk soldat blev dræbt i Afghanistan, med sidenhen er mere end en håndfuld Afghanistan-veteraner gået i døden, enten ved egen hånd eller som følge af komplikationer med PTSD, senest i sommers oplevede vi tre selvmord.

Hvad er PTSD? Se mere på http://ptsdidanmark.dk/hvad-er-ptsd

Krigen raser således stadig på flere fronter, kræver sine ofre og vil fortsætte med at præge vores samfund i generationer. Alligevel er det så som så med interessen for krigen, som vores politikere stort set er enige om ikke at ville diskutere, eller evaluere ordentligt for den sags skyld.

Når den offentlige diskussion og opmærksomhed i ny og næ falder på den danske krigsindsats, holdes den altid på et overordnet niveau, hvor et af de mest vedholdende argumenter for indsatsen, og de ofre den har krævet, er opbygningen af skolesystemet og antallet af elever i forhold til, da Taleban var ved magten.

Som et figenblad holdes pigeskolerne op som dække for kritik, af de politikere der har fået uriasposten med at forsvare indsatsen. Med ”Skoler i skudlinjen” gennemhulles dette figenblad fuldstændigt og vores krigsindsats i Afghanistan efterlades nøgen og åben for så mange nye spørgsmål, at det næsten er uoverskueligt.

”Skoler i skudlinjen” bør inspirere til endnu mere journalistisk gransken af og offentlig selvransagelse over en krigsindsats hvis konsekvenser vi som nation slet ikke har det fulde overblik over.

Amerikanerne kalder krigen i Afghanistan for ”den glemte krig”, uagtet at det er den længste de nogensinde har været involveret i. Det bør den ikke være i Danmark. Men det kræver at vi tør se kritisk på konsekvenserne af vores handlinger, eller mangel på samme. Det kræver mod og det kræver at vi alle tager vores ansvar som borgere i et demokrati alvorligt.

For mig, som soldat og veteran fra krigen i Afghanistan, viser ”Skoler i skudlinjen” lige præcis det mod og det ansvar der skal til. ”Skoler i skudlinjen” er det vigtigste og mest oversete stykke dokumentar, der er lavet om den danske indsats i Afghanistan.

Det arbejde bør belønnes med Cavlingprisen og den opmærksomhed som emnet rettelig fortjener. 

Indstilller: Mads Silberg, kaptajn i Hæren udsendt på ISAF hold 9 til Armadillolejren i 2010.

Se også vor dækning efter at udsendelsen var vist i TV på https://globalnyt.dk/content/opstandelse-og-vantro-efter-afghanistan-dokumentar

Børnesoldatens nye job

Hermed indstilles Mads Ellesøe til Cavling-prisen for sit journalistiske arbejde som instruktør af filmen BØRNESOLDATENS NYE JOB vist på DR 2 i april 2016 og efterfølgende på europæiske TV-stationer i bl.a. Sverige, Belgien, Tyskland og Schweitz. 

Filmen har vakt opsigt i danske og udenlandske medier. Med hovedfokus på det britiske sikkerhedsfirma Aegis afdækker Mads Ellesøe, hvordan private militære firmaer, for at skaffe billigst mulig arbejdskraft, hyrer unge mænd, hvis militære erfaring kommer fra at være børnesoldater i afrikanske borgerkrige i Sierra Leone og Uganda.

Firmaet Aegis har fået nogle af de største kontrakter fra Pentagon for en værdi af flere hundrede millioner dollars i forbindelse med krigene i Irak og Afghanistan. Mads Ellesøe har gennem flere år arbejdet med filmen, som bygger på en omfattende research og aktindsigt.

I filmen fortælles der om den private militære sikkerhedsindustris stærke vækst siden 11. september 2001. Selv om Pentagons egne regler forbyder, at man ansætter private soldater, der har været i konflikt med loven eller overtrådt menneskerettighedskonventioner, viser Mads Ellesøe, hvordan de private militære firmaer på grund af manglende opsyn for statslige midler hyrer tidligere børnesoldater til sikkerhedsopgaver i Irak og Afghanistan.

Udliciteringen foregår fra Pentagon til primært amerikanske og britiske firmaer som Aegis. Som andre firmaer inden for den private militære industri viser Mads Ellesøe, at Aegis arbejder med en række underleverandører i Afrika. Mads Ellesøe afdækker videre, at mens FN har brugt millioner på at afvæbne og reintegrere de tidligere børnesoldater, profiterer de private militære firmaer på at sende den billige arbejdskraft af sted til krigene i Irak og Afghanistan.

I filmen fortæller en ledende ekspert og psykolog, hvordan de tidligere børnesoldater kan udgøre en sikkerhedsrisiko, ligesom det store rehabiliteringsarbejde af børnesoldater, igangsat af FN, ødelægges.

Filmen giver ny tankevækkende viden, når den belyser, hvilke tætte bånd, der er mellem hæren, politikere og den private militære industri. Mads Ellesøe dokumenterer, hvordan general i den britiske hær Graham Binns med ansvar for Basra, efterfølgende blev ansat som chef i Aegis, og hvordan Churchills barnebarn, den tidligere forsvarordfører for det konservative parti, Nicholas Soames, sidder som formand for bestyrelsen i det samme selskab.

Resultatet er en veldokumenteret og relevant historie om manglende morale og brug af offentlige midler ved manglende opsyn. I et bredere perspektiv er filmen en historie om konsekvenserne af arbejdskraftens forskydning til der, hvor den er billigst. En velkendt problematik inden for andre industrier, der også profiterer af globalisering og billig arbejdskraft. 

Indstiller: Mette Heide, producent 

Dækning af Syrien

Hermed indstilles korrespondent Rasmus Tantholdt, fotograf Rasmus Jellig-Nielsen og fieldproducer Claus Borg Reinholdt, alle fra TV2 Nyhederne, til Cavlingprisen for deres alsidige dækning af krigen i Syrien. 

De har med deres unikke tilstedeværelse i Syrien formået at fortælle historier fra en ellers lukket verden. Ingen andre danske journalister har i det forgangne år haft adgang til Syrien. Holdet har udnyttet deres position til fulde og kunne rapportere frit i de Assad-kontrollerede områder og dermed fortælle historier på deres egne præmisser.

Det har givet danskerne et troværdigt og unikt indblik – et indblik, som ikke baserer sig på anden- eller tredjehåndskilder.

Holdet har med egne øjne set begivenheder udspille sig og selv interviewet kilder. TV 2-journalisterne har formået at få ofte vanskelige historier ud til et hidtil uset antal danskere. De har rapporteret fra Syrien i TV-indslag, live-gennemstillinger, artikler til TV2.dk, video-indslag til Facebook, Snapchat og andre sociale medier.

Holdet har med Rasmus Tantholdt spidsen dækket mange aspekter i det ellers lukkede land. Lige fra flygtningekrisen med almindelige syrere til reportager fra frontlinjen og dagligdagslivet i byerne samt et interview med præsident Bashar al-Assad, hvor den syriske leder blev stillet kritiske spørgsmål.

Rasmus Tantholdt, Rasmus Jellig-Nielsen og Claus Borg Reinholdt fortjener at få en Cavling på baggrund af deres utrættelige rapportering fra landet, som i flere år har ligget højest på den internationale og danske mediedagsorden. Se videomaterialet her: https://drive.google.com/open?id=0B-krAqj5y9UabHZjYkJWbEh6TE0 

 

Indstiller: Petter Ettrup, udlandsredaktør TV 2 NEWS / TV 2 Nyhederne 

I krigens øje

Vi indstiller hermed Waleed Safi til Cavlingprisen for hans reportager om kampen mod Islamisk Stat, situationen i Irak og radikaliserede unge i Iran. 

Waleed Safi møder soldater, radikaliserede og ofre for konflikterne i Mellemøsten på deres eget sprog, arabisk, som han taler i fire dialekter. Mens sproget giver ham adgang, er det hans evne til at skabe kontakt med mennesker og interessere sig for deres liv og vilkår, der får dem til at fortælle ham om livet i krig og konflikt.

Med indlevelse, vid og humor bringer han læseren tæt på sine kilder, f.eks. de irakiske soldater, der har mareridt om natten, mens de venter på at gå til angreb mod Islamisk Stat i Mosul. Han tager os med til banko i Bagdad og beskriver han en løssluppen, fandenivoldsk maskulin verden, der fortæller os, hvordan alting er brudt sammen.

Med Waleeds mellemøstlige baggrund følger en indsigt i kultur og traditioner, som han formidler til sine danske læsere med nysgerrighed og forståelse for både de mennesker, han beskriver, og dem han skriver til. Med sublime fortællegreb leder Waleed os gennem historierne, og midt i en artikel i Information, kan man høre sig selv grine højt.

F.eks. i introduktionen af en irakisk soldat, der ’hader Finland’. Det hører vi om i anslaget til historien. Senere kommer tragedien. Irakeren flygtede under svære vilkår til Finland, men der var så koldt om vinteren og mellem mennesker, at han besluttede sig for at vende hjem og slås sammen med soldaterkammeraterne imod Islamisk Stat.

PTSD er ikke et begreb, man kender i Irak, men Waleed har set det selv, og læseren har nu forstået det.

Waleed Safi har dækket kampen mod Islamisk Stat siden 2014, det sidste års tid som Informations faste korrespondent. Det har været en fornøjelse at se, hvordan hans talent har kunnet udfolde sig i en avis, der ikke konkurrerer om at komme først i nyhedsflowet, og som derfor har brug for journalister, der rapporterer dybere og tættere på de mennesker, der lever i konflikten. Det gør Waleed Safi med en sprogekvilibrisme, så man sidder målløs, beriget og klogere tilbage.

Det er hans fortjeneste, men også Informations, at avisen har set hans talent og dyrker det. Waleeds reportager emmer af engagement, empati og fortællelyst. Han griber os i sine reportager om hjertet, lattermusklerne, alvoren og indsigten. Det er journalistik i høj klasse og helt unikt i dansk journalistik. Derfor indstiller vi ham til Cavlingprisen. 

Indstillere: Rasmus Bøgeskov Larsen, freelancekorrespondent, Kairo Janne Andersen, digital redaktør på magasinet Udvikling Lena Odgaard, freelancekorrespondent i Mellemøsten Lene Frøslev, freelancekorrespondent Inger Marie Vennize, Head of External Relations, WFP, Irak Lasse Ellegaard, journalist, Information Lotte Folke Kaarsholm, redaktionschef, Information Eva Plesner, freelancekorrespondent, Kairo Helle Schøler Kjær, journalist