Folkemødet på Bornholm får to nye centrale folk

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Som produktionsansvarlig bliver det Jørgen Jepsens opgave at designe hele festivalområdet, ligesom han har den praktiske dialog med arrangører og sponsorer og står som afviklingschef under selve Folkemødet, der bl.a. samler mange u-landsforeninger og -grupper.

Jørgen Jepsen kommer fra en stilling som sponsor- og eventchef hos Post Nord og har været ansvarlig for cykelløbet Post Danmark Rundt.

Med hans mere end 25 års erfaring i at arbejde med partnerskaber, events, kommunikation og marketing ser formand for Foreningen Folkemødet, Michael Valentin, frem til samarbejdet:

”Jørgens rolle i Post Danmark Rundt giver ham stor erfaring i afvikling af events og samarbejdet med lokale myndigheder og interessegrupper. For en så stor og vigtig event som Folkemødet er den praktiske afvikling og rammerne for deltagerne helt essentiel. Den opgave er Jørgen den rette til at løfte", anfører Michael Valentin.

Anita Aird kommer fra et job som marketingkoordinator hos Færgen (Bornholmerfærgen, red), hvor hun i mange år bl.a. har koordineret sejlplaner og trafik på Rønne havn i forbindelse med afviklingen af Folkemødet. Hun har tillige været ansvarlig for juleskibets afvikling.

Det glæder Michael Valentin at få endnu en bornholmer om bord: ”Nu er vi ved at have sat holdet til de kommende år. Anitas store erfaring med at håndtere Færgens engagement i Folkemødet og hendes netværk i det bornholmske giver hende gode forudsætninger for jobbet".

OM Folkemødet

Folkemødet finder sted hvert år i uge 24 i den nordbornholmske havneby, Allinge. Folkemødet 2017 holdes fra 15. til 18. juni. 

Folkemødet 2016 trak flere gæster end nogensinde. I gennemsnit besøgte 25.000 om dagen Folkemødebyen.

I marts 2016 besluttede kommunalbestyrelsen at udskille Folkemødet fra Bornholms Regionskommune som led i udvikling og konsolidering af Folkemødet som organisation. Foreningen Folkemødet blev stiftet i april.

1. januar 2017 overgår Folkemødet rent formelt fra at være et kommunalt projekt til Foreningen Folkemødet.

Foreningen Folkemødets bestyrelse består af: Michael Valentin (formand), (tidl. EU-kommissær) Connie Hedegaard, Bruno Månsson, Mikkel Marschall, Vibe Klarup Voetmann og Winni Grosbøll (formand for Folkemødets styregruppe).

Grosbøll (S) er borgmester for Bornholms kommmune.