Under besøget vil statsministeren mødes med Kinas præsident Xi Jinping og premierminister Li Keqiang. Her vedtages det første samlede dansk-kinesiske arbejdsprogram, der sætter retningen for et styrket samarbejde for 80 danske og kinesiske myndigheder frem mod 2020.
Statsministeren ledsages af miljø- og fødevareministeren, sundhedsministeren samt virksomhedsledere og erhvervsorganisationer, ligesom han mødes med lokale erhvervsledere fra danske virksomheder i Kina.
Lars Løkke rejser også til Vestkina, hvor han som led i markeringen af 2017 som dansk-kinesisk turismeår vil besøge de to pandaer, der skal udlånes til Københavns Zoologiske Have.
Forud for besøget siger Lars Løkke Rasmussen i en presseudtalelse fra statsministeriet:
”På trods af en afstand på godt 7.000 kilometer har Kina og Danmark et venskab, der går langt tilbage. Kina er Danmarks største handelspartner i Asien, og vi samarbejder tæt på alle niveauer.
Det nye arbejdsprogram vil styrke vores strategiske partnerskab på en lang række områder, så vi fremover kan sætte flere danske fingeraftryk på udviklingen og reformarbejdet i Kina og samtidig sikre dansk erhvervsliv et bedre fodfæste på det enorme kinesiske marked.
Mange kinesere besøger hvert år Danmark. Men også her er der mere at hente. Derfor vil vi arbejde for at øge antallet af turister mellem vores to lande.”
Overfor Berlingske uddyber han mandag:
"Potentialet er enormt. Siden 1980 er Kinas brúttonationalprodukt (BNP) øget 26 gange. Kinas har en voksende middelklasse, som bl.a. skal have mad af højere kvalitet og bedre sundhedsløsninger. Derfor indgår vi under mit besøg vigtige aftaler, som forbedrer erhvervslivets muligheder på de områder".
Berlingske anfører, at Kina er blevet et afgørende marked for flere danske virksomheder i de senere år. I løbende priser er dansk eksport til kæmpelandet blevet tredoblet siden 2005 og i dag står Kina for 5,7 procent af Danmafrks samlede udenrigshandel.
Frem mod 2020 forventes vareeksporten til Kina at øges med 1/3 i forhold til 2016. Det svarer til en vækst på 10-12 milliarder kroner.
Jyllands-Posten skrev i november, at Lars Løkke Rasmussen skulle have besøgt Kina fra den 4. til den 7. december 2016, men besøget blev udsat.
Lars Løkke skulle også have været i den kinesiske hovedstad i oktober, oplyser flere velinformerede kilder. De deltog i Kina i begivenheder, som oprindeligt var arrangeret netop på baggrund af statsministerens besøg i oktober. Besøget fandt dog aldrig sted, men de planlagte begivenheder, der skulle finde sted ved siden af statsbesøget, løb alligevel af stablen.
Mens den forrige SR-regerings ministre var hyppige gæster i Kina, er V-regeringen gået ned i kadence: I 2016 var tre ministre på besøg. Til sammenligning lagde hele 15 danske ministre vejen forbi Beijing fra maj 2013 til april 2014, da Helle Thorning-Schmidt (S) var statsminister.
Hun besøgte selv landet to gange, nemlig i 2012 og 2014, som officiel gæst.
Først og sidst: Tibets skæbne
Da Lars Løkke i 2010 var i Kina i løbet af sin første periode som statsminister, understregede han, at hans hovedfokus var et tættere økonomisk samarbejde, og at menneskerettigheder ikke var et tema.
I 2012 ville dav. statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) heller ikke pege på, hvilke menneskeretsproblematikker hun måtte mene, der eksisterer i Kina.
Da Lars Løkke Rasmussen sidst var statsminister, fik han Kinas vrede at føle, fordi han modtog tibetanernes åndelige overhoved, Dalai Lama. Danmark måtte efterfølgende bekræfte ét kina-politikken i en verbalnote. Ifølge velorienterede kilder har kineserne lagt den sag bag sig, skrev Jyllands-Posten i november.
Verbalnoten betød reelt, at Danmark anerkendte Kinas ret til at holde Tibet besat uden samtidig at kræve en folkeafstemning om selvstændighed. Besættelsen går tilbage til 1950. Det modsvarer over 65 år under kinesisk styre. Danmark var som bekendt besat i fem år.
Der er fortsat tibetanske protester mod angivelig kulturel og social undertrykkelse og udsalg af Hinalaya-områdets naturressourcer.
Rapporterne fra selve Tibet er dog sparsomme, da kineserne forbyder udenlandske journalister adgang. Derfor er eksilgruppers nyhedsmedier de eneste der har kunnet berette om talrige tilfælde af tibetanske selvbrændere, dvs folk, der har stukket ild til sig selv i protest mod det kinesiske styre.
V-MINISTRES BESØG I KINA
- Oktober 2015: udenrigsminister Kristian Jensen
- November 2015: Fødevareminister Eva Kjer Hansen
- December 2015: Forskningsminister Esben Lunde Larsen
- Januar 2016: Klima-og energiminister Lars Christian Lilleholt
- Maj 2016: Erhvervsminister Troels Lund Poulsen
- November 2016: Undervisningsminister Ellen Thrane Nørby.
- Maj 2017: Statsminister Lars Løkke Rasmussen
Kilde: Udenrigsministeriet.
