Stemningen ved den seneste uges klimaforhandlinger i Bonn har været god, ifølge de fleste meldinger.
Det sker, selvom der er stor uvished om, hvorvidt USA vil fortsætte med at være del af Paris-aftalen – den store globale klimaaftale, der blev indgået i den franske hovedstad ved slutningen af 2015.
Det hjælper sikkert også, at de amerikanske forhandlere endnu ikke har ændret kurs efter den klimaskeptiske Donald Trump blev indsat som præsident i januar.
”USA's delegation havde ikke fået nogle nye instrukser og arbejdede derfor videre ud fra det mandat, de tidligere har fået under præsident Obama. Frygten for en stor konflikt blev derfor ikke indfriet, hvilket skabte en god tone og dialog”, fortæller Mattias Söderberg, klimarådgiver fra Folkekirkens Nødhjælp.
Diplomaterne arbejdede på mødet videre med nogle af de meget tekniske detaljer i Paris-aftalen. Det foregik i ro, orden og en god atmosfære, ifølge de fleste meldinger.
”Det var opløftende at opleve, at diskussionerne i Bonn ikke handlede om, hvorvidt Paris-aftalen er nødvendig, men snarere om detaljerne i dens implementering. Det sender et stærkt signal om, at klimaforhandlingerne ikke vil blive paralyseret af politik”, siger Manuel Pulgar-Vidal fra WWF og tidligere miljøminister i Peru.
USA har ikke rystet forhandlerne
Den store uvished om USA's fortsatte engagement i klimakampen satte ikke en stopper for forhandlernes villighed til at arbejde med at få klimapagten fra Paris til at virke efter hensigten.
”Bonn-mødet var et teknisk møde, der skulle få detaljerne på plads omkring Paris-aftalens funktion og vi er glade for, at forhandlerne har modstået usikkerhed fra USA, smøget ærmerne op og gjort en fin indsats”, lyder det fra Mohamed Adow fra Christian Aid.
”Nogle frygtede, at den manglende beslutning omkring den amerikanske engagement ville ryste forhandlerne, men tværtimod har de faktisk vist deres beslutsomhed og genforpligtet sig på Paris-aftalen”, fortsætter han.
De samme toner lyder fra Teresa Anderson fra ActionAid International.
”På trods af usikkerhed om USA's engagement i Paris-aftalen lod forhandlerne i Bonn sig ikke distrahere og gik i gang med opgaven forude”, siger hun.
Mattias Söderberg peger på, at en af uenighederne i forhandlingerne drejer sig om klimafinansiering. Rige lande har i flere omgange lovet at støtte udviklingslandenes klimaindsats, men der har længe været uklarhed om, hvordan midlerne reelt skal opgøres.
”Uden enighed om hvilke penge der må tælles med, kan rige og fattige lande skændes i evighed. De rige lande argumenterer for, at de giver masser af støtte samtidigt med, at de fattige lande spørger, hvor pengene er henne. Det giver ikke mening, og det er derfor afgørende, at man får lavet en aftale om, hvordan samarbejdet skal fungere”, fortæller den erfarne klimarådgiver.
Folkekirkens Nødhjælp har sammen med Care Danmark og Oxfam IBIS, der konkluderer, at den danske globale klimastøtte er faldende og opgjort på en uklar måde.
”Rapporten om den danske klimafinansiering peger på en række problemer. De kan dog løses, hvis måden at rapportere på bliver mere gennemskuelig og præcis, og hvis der kommer mere politisk styring, så regeringen kan sikre, at de internationale klimaaftaler bliver overholdt”, lyder det fra repræsentanten for Folkekirkens Nødhjælp.
Klimatruet ønation afholder næste COP
Den næste store klimarunde afholdes i november. Den vil foregå i Bonn, men det er Fijiøerne, som har præsidentskabet. Budskabet til den nye amerikanske præsident herfra er også krystalklart.
”Uanset enkelte landes positioner må vi fortsætte med at arbejde for fremgang sammen. Vi håber meget, at USA vil forblive i Paris-aftalen, og at de vil gå sammen med resten af familien mod dette meget vigtige mål. Vi ved ikke, hvilken beslutning de vil træffe, men vi vil ikke stoppe vores arbejde”, lyder det fra Nazhat Shameen Khan på vegne af Fijiøernes præsidentskab.
Den ille øgruppe får støtte fra andre nationer i samme båd.
”Uden øget klimaindsats vil intet land blive stort igen”, siger Emmanuel M. De Guzman fra præsidentkontoret i Filippinerne med henvisning til trumps motto ”Make America Great Again”.
”Mens vores lande og andre forbereder sig på øgede ambitioner op til og efter 2018 vil vi støtte et hidtil uset nyt globalt pres for at accelerere klimahandling, som vi er sikre på vil overvælde ethvert isoleret forsøg på at underminere Paris-aftalen”, fortsætter den filippinske diplomat.
Folkekirkens Nødhjælp er på linje med de klimaskrøbelige lande.
”Fiji er et af de mest sårbare lande i verden, og de vil gøre, hvad de kan for, at verdens lande skal øge ambitionen. Der er brug for flere penge, nye investeringer og nye politiske initiativer, der kan hjælpe både rige og fattige lande til at stille om til en grøn og bæredygtig udvikling”, siger Mattias Söderberg, og fortsætter:
”I mange af de lande hvor vi i Folkekirkens Nødhjælp arbejder, er klimaforandringernes konsekvenser lige så alvorlige som i Fiji. Vores partnere fortæller om stigende udfordringer for fattige samfund rundt om i verden, og det er deres opfordring til handling, som vi vil bringe videre”.
