Knud Vilby
Knud Vilby (født 1942) er journalist, forfatter og ind imellem udviklingskonsulent. Han har i mere end 35 år beskæftiget sig med de politiske, sociale og menneskelige forhold på det afrikanske kontinent.
Han har arbejdet på Danmarks Radio, været chefredaktør på Information, formand for Den Danske Unesco Nationalkommission og Mellemfolkeligt Samvirke samt for Dansk Forfatterforening. Han var i en periode ligeledes medlem af Danidas styrelse og har også været formand for IWGIA, International Work Group for Indigenous Affairs.
Argumentet er, at det jo er problemer, vi i praksis allerede har løst.
Regeringen har da også afskaffet den nationale fattigdomsgrænse, og den ret markante vækst i ulighed bagatelliseres med argumentet om, at Danmark fortsat er et af de mindst ulige samfund i verden.
Det er rigtigt, men ikke nær så rigtigt som det var for 20 år siden.
Nyt bæredygtighedsatlas viser uligheden
Det er altid interessant at sammenligne lande imellem, og Verdensbanken har nu gjort det lettere.
Verdensbankens atlas giver ikke et billede af den langsigtede udvikling, men fokuserer på hvad der skete i verden fra 2008 til 2013. Det vil sige fra finanskrisens start og fem år frem.
Sammenligningen viser, at vækst i uligheden ikke er en naturlov, og at Danmark har klaret sig dårligt.
Negativ vækst for de dårligst stillede i Danmark
De fremlagte data sammenligner den gennemsnitlige vækst i det enkelte lands per capita indkomst med væksten for de 40 % fattige i hvert land, og konklusionen er, at i denne periode var der større vækst for de fattige 40 % i seks ud af ti lande. De fleste lande opnåede således større lighed.
Kina topper listen. Den gennemsnitlige vækst per capita er omkring 7 %, men for de fattigste 40 % er den omkring 8 %. Kina har da også gennem mere end 25 år suverænt været det land i verden, der har været mest effektiv i bekæmpelsen af ekstrem fattigdom.
I en dansk og europæisk sammenhæng er det dog måske mere interessant at se på, hvad der skete i Europa fra 2008 til 2013.
Billedet er anderledes for de øvrige nordiske lande. Norge have en gennemsnitsvækst på ca 2,5%, men for de 40 % dårligst stillede var væksten omkring 3 %. Væksten i Finland var omkring 1% men for de dårligst stillede omkring 1,3 %. Uligheden faldt altså både i Norge og Finland.
Tilbage i Norden er Sverige med en vækst på omkring 2 % årligt. Væksten var en anelse mindre for de 40 % dårligst stillede, men der er praktisk taget ingen forskel. Uligheden forblev konstant.
Grækenlands krise rammer de fattigste hårdest
Ser vi på andre af de europæiske lande, vi normalt ynder at sammenligne os med, så reduceredes uligheden i lande som Tyskland, Holland og Storbritannien, mens uligheden voksede i bl.a. Italien, Ungarn, Spanien og Grækenland.
Værst var udviklingen i Grækenland. Ikke alene var der en generel økonomisk tilbagegang på 8-9% om året pr. capita, men for de dårligst stillede 40 % var tilbagegangen på 10%. Den dramatiske og meget langvarige økonomiske krise i Grækenland har således ramt de fattigste hårdest og forværret uligheden.
Måske skal man ikke bagatellisere verdensmål nummer 10.
