Ifølge FN’s Latinamerika Kommission, så faldt mængden af udenlandske investeringer også kaldet Foreign Direct Investments (FDI) til Latinamerika og Caribien til $167.043 mia. i 2016. Dette er et fald på 7,9% i forhold til 2015 og bringer niveauet af FDI til det laveste, det har været i 6 år.
Årsagerne kan ifølge UN Economic Commision for Latin America and the Caribbean (ECLAC) findes i lave råvarepriser, langsom økonomisk vækst og skiftende globale tendenser indenfor investeringer, hvor investeringer i højere grad går til i-lande. På globalt plan er Latinamerika mere afhængig af udenlandske investeringer i forhold til gennemsnittet for verdens regioner, og FDI står for 3,6% af regionens BNP.
Alicia Bárcena fra ECLAC udtalte i forbindelse med offentliggørelsen af tallene: “Foreign direct investment has been an important factor for the development of export activities that are key to the growth of Latin America and the Caribbean, as well as for the creation of new sectors. But the big productivity gaps that persist in the region and the new technological scenarios that the fourth industrial revolution poses require new policies to harness the benefits of FDI in national processes of sustainable development”.
Rapporten viser, at FDI kan være en afgørende for factor, når det kommer til teknologioverførsel og vigtig for at øge produktiviteten og derfor er det vigtigt at gennemgå og forbedre Latinamerika og Caribbiens strategier for at tiltrække udenlandske investeringer for at kunne fokusere på at modernisere økonomierne.
Ifølge tallene som ECLAC offentliggjorde sidste uge er Brasilien er den største modtager af FDI (47%) i regionen og har oplevet en stigning i FDI på 5,7%. Mexico er den næststørste modtager af FDI, men er gået tilbage med næsten 8% i forhold til i 2015. Columbia er den tredjestørste modtager af FDI og har oplevet en eksplosiv stigning på 15.9% in 2016 og modtog sidste år $ 13.593 mia.
På trods af faldende FDI til regionen, forventes BNP for regionen at vokse med 0,6% i løbet af 2017. Tidligere på måneden offentliggjorde ECLAC rapporten Economic Survey of Latin America and the Caribbean 2017, som ser nærmere på den økonomiske vækst men også i høj de politiske og strukturelle udfordringer, som de latinamerikanske lande står overfor. Ifølge ECLAC, så påvirkes regionen positivt ved genoprettelsen af den globale økonomi, som forventes at være vokset med 2,7% ved udgangen af 2017, men står overfor en lang række politiske udfordringer, hvis regionen skal sikres vækst og udvikling i de kommende år.