Ti års engagement for Sierra Leone

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Fødselaren blev teologisk kandidat i 1956, var præst i København og på Stevns og senest 18 år ved Solbjerg Kirke på Frederiksberg.

Han har været aktiv i den folkekirkelige fornyelsesbevægelse, Dansk OASE, og deltaget i internationalt forsoningsarbejde gennnem "Initiatives for Change"

Som pensionist har han og hustruen Inger engageret sig i integration af flygtninge fra Mellemøsten og Afrika.

Sammen med en flygtning fra Sierra Leone, der befandt sig i Kongelundslejren på Amager, stiftede Torben Juul Christensen i juni 2003 Venskabsforeningen Danmark – Sierra Leone.

Foreningen sigter mod at styrke forsoning og fred i det så længe borgerkrigshærgede fattige land i Vestafrika, og Torben Juul Christensen var aktiv i u-landsarbejde gennem venskabsforeningen i ti år.

Foreningen har modtaget bevillinger fra Projektrådgivningens (nu CISUs) projektpulje/minipulje til "Post Election Campaign: Media & Governance, Bo & Bombali Districts" og "Forsoning og integration af ekskombattanter og lokalbefolkningen i Makeni".

Se mere på http://www.telefonfabrikken.dk/maanedens-forening 

Da der ikke er tale om et direkte link her teksten for en sikkerheds skyld:

Kultur fra Sierra Leone i Telefonfabrikken

Når Sierra Leone Danish Society mødes i Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus genlyder lokalerne af stemmer på dansk, engelsk og det fælles lokale afrikanske sprog creo. Duften, mens duften af kød, fisk, afrikanske boller og ris fylder luften.

En ikke-alkoholiske drik, ingefær øl, der er lavet af ingefær og sukker, er særligt populær. Formand for Sierra Leone Danish Society Foday M. Sankoh understreger, at alle er velkomne – både sierraleonere og danskere.

”Vi ønsker at fremhæve venskabet mellem Danmark og Sierra Leone og fremme integrationen af det Sierra Leonske folk i Danmark,” siger Foday M. Sankoh.

Sierra Leone Danish Society har ca. 150 medlemmer, der både tæller folk fra Sierra Leone og deres danske ægtefæller. Foreningens medlemmer mødes hver måned i Telefonfabrikken eller De Frivilliges Hus i Bagsværd og holder flere kulturelle aktiviteter, som ofte er åbne også for andre end medlemmer.

Her fejrer foreningen højtider som jul, Ramadan og Sierra Leones uafhængighedsdag samt deltager i sportsarrangementer og arrangerer ture for familier til stranden. Foday M. Sankoh understreger, at et af de vigtigste formål med foreningen er at hjælpe folk fra Sierra Leone med at integrere sig i Danmark.

”Vi vil gerne hjælpe de ny ankomne til at integrere sig i Danmark. Hvis de har problemer, kan de komme til os og få hjælp. Det kan være med rådgivning eller hjælp til lektier i forbindelse med voksenuddannelse og danskundervisning,” siger Foday M. Sankoh.

Gladsaxe bedst til integration

Forening startede i 1970erne i København med 6-7 mennesker som en ren Sierra Leonsk forening. Men efterhånden voksede foreningen med flere medlemmer, der var gift med danskere, fokuserede foreningen mere på at fremme integrationen af indvandrere og flygtninge fra Sierra Leone i Danmark.

Foday M. Sankoh, der har været med fra starten fortæller og selv er gift på 40. år med en dansker, at det sidste skridt blev taget, da foreningen ved deres generalforsamlingen d. 6. marts 1993 skiftede foreningen navn til Sierra Leone Danish Society. Foreningen talte på det tidspunkt omkring 50 medlemmer.

Endelig flyttede foreningen til Telefonfabrikkens lokaler i Gladsaxe i 2013 – et valg, som Foday M. Sankoh ikke har fortrudt.

”Jeg har været her siden 1970 og jeg synes, at Gladsaxe Kommune er den bedste til integration for foreninger,” siger Foday Sankoh. Han peger bl.a. på, at her får de feedback på, når de laver noget godt og det gode samarbejde de har med de andre foreninger i Telefonfabrikken, bl.a. Afghansk Kulturforening, Folkedanserforeningen og Somalisk Forening.

”Vi håber også i fremtiden, at vi får et godt samarbejde med andre foreninger i Telefonfabrikken og stiller gerne op, hvis de har brug for vores hjælp.”

Fra Danmark til Sierra Leone

Når foreningens medlemmer mødes i Telefonfabrikkens lokaler, diskuterer de også, hvad der foregår i Sierra Leone. Men de hjælper også med at forbedre situationen gennem indsamlinger.

Foday M. Sankoh fortæller, at de lige har sendt to containere med bl.a. skolemøbler til en skole i Sierra Leone. Desuden er foreningen i fuld gang med at planlægge en kultur-event i samarbejde med KulturSkaberne. Her vil overskuddet gå til forældreløse børn i Sierra Leone.

”Pengene skal gå til børn i Sierra Leone, der er blevet forældreløse, fordi deres forældre er døde af ebola,” siger Foday M. Sankoh.

"Bloddiamanternes" land

Borgerkrigen i landet på Afrikas vestkyst mellem Guinea i nord og Liberia i syd varede fra 1991 til 2001. Den kostede over 50.000 døde, flere hundredtusinde fordrevne og blev især kendt internationalt for den udbredte bestialske lemlæstelse af civile (afhugning af hænder, ører m.v.) og anvendelse af børnesoldater.

Sierra Leone er rigt fra naturens hånd med store forekomster af kostbare mineraler, herunder diamanter, og finansieringen af krigen med "bloddiamanter" betød, at den fhv. præsident i nabolandet Liberia, Charles Taylor, blev idømt livsvarigt fængsel, bl.a. for sin rolle som bagmand for borgerkrigens grusomheder.

Det skete ved den internationale straffedomstol i Haag i 2012.

Det overvejende muslimske land med over fem millioner indbyggere er i dag demokratisk styret.