DUF søger to klima-ungdomsdelegater til FN i 2018

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

I 2018 har DUF mulighed for at sende 6 ungdomsdelegater til FN, hvor de skal deltage som repræsentanter for den danske ungdom i forskellige FN-fora. DUF søger nu de sidste 2 delegater, der skal repræsentere DUF og danske unge på en række FN-topmøder inden for det tredje tematiske område: Klima og miljø.

Indtil 4. december kan du også ansøge om at blive ungdomsdelegat inden for temaerne: 1) Ligestilling, sundhedsrettigheder og menneskerettigheder, eller 2) Verdensmål. Læs mere om disse tematiske områder her.

Kriterier for ungdomsdelegaten

Både medlemsorganisationer af DUF og andre ungdomsorganisationer kan indstille kandidater til næste års ungdomsdelegater. Den enkelte organisation kan kun indstille én kandidat i denne ansøgningsrunde til det tematiske område: Klima og miljø. Læs alle kriterier for delegaterne her.

Delegaterne skal:

  • være mellem 18 – 30 år
  • brænde for og have erfaring med internationalt samarbejde
  • have særligt kendskab til – og erfaring med – det tema, kandidaterne søger
  • have politisk tæft, mod og evne til at tale unges sag i både større forsamlinger og blandt beslutningstagere i forskellige fora
  • komme fra en af DUFs medlemsorganisationer eller en anden dansk organisation, der engagerer unge og har erfaring med internationalt arbejde. Det er således ikke et krav, at delegaten indstilles af en organisation, der er medlem af DUF.
  • have generelt kendskab til FN’s verdensmål
  • have kendskab til DUF som paraply for mere end 600.000 børn og unge i Danmark, herunder kendskab til DUFs værdier og målsætninger
  • være indstillet af sin organisation

Det er et krav, at delegaterne:

  • deltager på de FN-topmøder, der hører under delegaternes tematiske område
  • deltager i et fælles introduktionsmøde med DUFs sekretariat og den tidligere FN-ungdomsdelegat
  • planlægger et overleveringsforløb sammen med den tidligere FN-ungdomsdelegat og DUFs sekretariat, der sikrer vigtig erfaringsudveksling og forberedelse
  • planlægger eget program for de enkelte FN-møder og for årets indsats i Danmark i samarbejde med DUFs sekretariat
  • deltager i formøder med unge fra det danske civilsamfund og afrapporterer efterfølgende
  • indgår aktivt i aktiviteter og møder i Danmark, både i DUF og i politiske fora
  • deltager i debriefing-møder på DUF i løbet af 2018 og bidrager med input til DUFs sekretariat
  • udarbejder en kortfattet rapport til DUFs formandskab på vegne af styrelsen
  • aflægger mundtlig rapport til DUFs styrelse i november 2018
  • deltager i et introduktionsmøde i Udenrigsministeriet i 2018
  • indgår aktivt i et overleveringsforløb med de efterfølgende delegater i 2019

Ansøgning

Udfyld ansøgningsskemaet og send det til Mia Syberg, administrativ koordinator i DUF, på [email protected] senest mandag den 4. januar 2017 kl. 12.00. Spørgsmål kan sendes til [email protected].