Tørnæs: Ikke noget problem, at virksomhederne tjener på u-landshjælpen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

“Jeg har ingen barrierer over for, at udviklingsprojekter i brændpunkter kan ses som en forretning. Det lægger verdensmålene faktisk op til, at man gør,” siger hun i et interview med netmediet Altinget lørdag

“Heldigvis har jeg oplevet en fantastisk positiv ændring i tilgangen til samarbejde mellem den private sektor og NGOerne, siden jeg sidst var minister (2005-2010). Hvor NGOerne førhen ikke arbejdede med den private sektor overhovedet, sker det i vid udstrækning i dag,” forklarer Ulla Tørnæs (V) i interviewet.

Et af hendes tiltag som minister har været at konkurrenceudsætte dén milliardpulje, som NGOerne får del i ved at samarbejde med Danida. Kritikken går på, at det mere er af nød end lyst, hvis danske foreninger og organisationer retter ind og arbejder i overensstemmelse med den politiske strategi, skriver altinget.

”Jeg vil gerne sætte en tyk streg under, at verdensmålene ikke alene kan løses gennem udviklingsbistand. Vi når ikke målene, hvis ikke den private sektor inddrages langt mere,” siger Tørnæs og henviser til tal fra FN, der viser, at det koster mellem 3,3 billioner til 4,5 billioner amerikanske dollars om året, hvis målene skal være opfyldt i 2030.

Regeringens Verden i 2030-strategien, der blev vedtaget i januar 2017 og har indskrevet FN’s verdensmål som overordnet ramme, er ikke overraskende blevet ledesnor for Ulla Tørnæs (55).