Muligheder og dilemmaer for udvikling med Blockchain

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Ifølge den nye rapport ”Hack the Future of Development Aid” kan udviklings- og humanitære organisationer med blockchainteknologiens muligheder måske snart vinke farvel til papirkontrakter og langsomme transaktioner. Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Rapporten er udgivet af Udenrigsministeriet i samarbejde med tænketanken Sustainia og den i Danmark stiftede blockchain-valutaplatform Coinify.

Udenrigsministeriet havde bedt Sustainia, som har skrevet rapporten, om at præsentere potentialet i blockchain og finde nye løsninger på udviklingsudfordringer. 

Rapporten påpeger blandt andet, at man med kryptovaluta kan overføre penge hurtigere og sikrere til verdens brændpunkter, samt at kontrakter og andre juridiske papirer kan digitaliseres for dermed at udrydde korruption og sikre mere effektiv udviklingsbistand og bedre sikring af

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) udtaler:

”Der er enorme muligheder i at bringe den teknologiske udvikling i spil i udviklingssamarbejdet. Brug af blockchain og kryptovalutaer er bare nogle af de teknologier, som kan være med til at give os helt nye redskaber i den udviklingspolitiske værktøjskasse. Det er helt klart, at hvis vi skal nå Verdensmålene, så skal der nye digitale og teknologiske løsninger til, og nogle af dem kender vi ikke endnu, men vi vil være med til at finde dem. Danmark er med helt forrest, når det gælder innovation – og også i udviklingssamarbejdet. Derfor er jeg stolt over at lancere rapporten.”

Fra langsomme kroner til hurtig kryptovaluta

Én af rapportens anbefalinger, eller såkaldte ”hacks”, går ud på ved hjælp af blockchainteknologi at få penge hurtigere frem uden mellemled og gebyrer. Ved i stedet at bruge kryptovaluta som støttemiddel kan udviklingsbistand overføres direkte fra Danmark til modtagere i fattige lande. Danmark kunne derfor overveje at blive den første statslige donor, som overfører bistand ved hjælp af kryptovaluta, fremføres det i rapporten.

Mark Højgaard, administrerende direktør og medstifter af én af de største europæiske virtuel valutaplatform Coinify, udtaler: 

”Blockchain-teknologien skaber fuldstændig gennemsigtighed, så man ikke alene kan følge kryptovalutaen på dens splitsekunds korte rejse fra A til B, men også sikre, at pengene havner direkte hos dem de er tilsigtet.”

Kort sagt forhindrer hurtig kryptovaluta både korruption samt redder flere liv i krisesituationer, angiver rapportens forfattere. 

Projektleder hos Sustainia, Marianne Haahr, udtaler:

”Krypto og krise er det perfekte match, og humanitære organisationer vil uden tvivl kunne hjælpe flere folk hurtigere ved at gøre brug af blockchain-baseret valuta, som rejser lige så hurtigt rundt i verden som en e-mail. Første skridt bliver at skabe tillid omkring blockchain og de store muligheder teknologien har. Næste skridt bliver at vende hele bistandssystemet på hovedet.”

Nyt våben i kampen for menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption

Rapporten anbefaler også udviklings- og humanitære organisationer at bruge blockchain i arbejdet med at fremme menneskerettigheder. Jordrettigheder og antikorruption er eksempler, som nævnes i rapporten. 

Indien f.eks. ser på blockchain som redskab til at bekæmpe den udbredte bestikkelse (som estimeres til 700 millioner dpllars), som finder sted i forbindelse med jordregistreringer. 

I forhold til rettighedsaspektet er fordelen med blockchain, at den enkelte ejer har kontrol over sine egne rettighedsdata, om det gælder jord, identitet, sundhedsoplysninger eller uddannelse. 

Download rapporten her