Marie Høgh skriver i sin bistre vurdering af novellen, at den er et “politisk, halvpropagandistisk og tilmed himmelråbende overfladisk indlæg i omskæringsdebatten, som 175.000 små skoleelever med åbent barnesind nu lapper i sig som et andet folkeeventyr”.
Det hedder videre: “Gudskelov kommer multikulturalismens frelsende dialogengel og redder fortællingen, der slutter med, at alle er lalleglade, alt er lige godt og ligegyldigt…. Problemet er, at Cekic skildrer kulturelle forskelle og integrationsspørgsmål så fordummende, forenklet og fordrejet, at hun er enhver multikulturpropagandists våde drøm”.
Den 32-årige nordsjællandske sognepræst, foredragsholder og debattør lægger heller ikke fingrene imellem, når hun skriver:
“Allermest usympatisk er den nedværdigende og fordømmende skildring af etniske danskere, der ikke bare ukritisk omfavner den islamiske kultur…. Men den åndløse tolerance, Cekic lægger for dagen, kan legitimere alt. Også omskæring af kvinder, kvindeundertrykkelse og social kontrol etc”.
Anmelderen slutter: “Man kan kun appellere til skolelærernes kritiske apparat, når de står med “Læseraketten” i hånden”.
Se også
http://heleverdeniskole.dk/til-laereren/tilmelding-til-hele-verden-i-skole-2018/
På hjemmesiden for årets “Verden i skole”-kampagne, der drejer sig om Jordan, står denne forklarende (og forsvarende) artikel:
Derfor bringer vi Özlem Cekics novelle
I år handler en af historierne om et venskab mellem en gruppe piger. Den ene pige, der er muslim, får en lillebror og glæder sig til sin lillebrors omskæringsfest, men oplever at skulle forsvare sin families tradition for at omskære drengebørn overfor veninderne i skolen.
Veninderne vil ikke med til festen, fordi de kommer fra familier, hvor man ikke omskærer drengebørn. Hvor forældrene synes, det er en unødvendig og forkert ting at gøre.
De forskellige værdier og traditioner skaber i første omgang uvenskab mellem pigerne, men til sidst bliver de enige om, at man sagtens kan være veninder, selv om man er forskellige.
Historien er skrevet af Özlem Cekic for at bringe et tabuiseret tema, drengeomskæring, ned i børnehøjde. Historien bringer perspektiver og diskussionspunkter op, men tager ikke stilling for eller imod omskæring af drenge.
Med historien ønsker Özlem såvel som Oxfam IBIS at gøre det muligt at tale om religiøse og kulturelle forskelle – også dem der er svære.
Oxfam IBIS tror på, at viden og indsigt er fundamentet for tolerance og respekt, og at vi ved at give børn indsigt i og mulighed for at tale om forskelligheder, giver dem de allerbedste forudsætninger for at leve i en globaliseret verden – og være medborgere, der har forståelse, indsigt og respekt for hinanden.
Oxfam IBIS er ikke fortaler for drengeomskæring, og udgangspunktet med historien er ikke at fordre en faglig diskussion blandt voksne for eller imod omskæring, men et ønske om åbenhed og mulighed for at snakke om forskelle, sådan som børn i de danske skoler møder dem – i børnehøjde.
Vi håber, at jer lærere, der skal arbejde med LæseRaketten, vil læse historien og snakke med jeres elever om den med dette som udgangspunkt.
Se Aftenshowet fra tirsdag d. 9. januar, hvor Özlem sammen med en lærer og en ung mand, der selv er omskåret, taler om historien. Hør P1-debat, hvor der diskuteres: “Skal børn tale om omskæring af drenge i skolen?”
Novellen har været kritiseret for at sammenligne dåb med omskæring. Læs indlæg herom af religionslærerne Anne Rosenskjold og Janne Skovbjerg.
Her kan du finde historien om Ayse, som også findes i LæseRaketten 2018 på s. 68-77.
Ayse får en lillebror af Özlem Cekic
Stemmer i debatten
Institut for menneskerettigheder
Intact Denmark – Foreningen mod omskæring af børn
Fælleserklæring fra Børnerådet, Red Barnet og Børns Vilkår om rituel omskæring af drenge
Styrelsen for Patientsikkerhed
