Næsten 79 mio. til verdens hjemløse børn

djibouti_kredt_klaus_bo_768x512
Forfatter billede

Den store årlige indsamling kulminerede med et spektakulært TV-show på DR1 hele lørdag aften, hvor bl.a. Anne Linnet og Sanne Salomonsen optrådte.

De knap 79 millioner går i år til hjemløse børn i nogle af verdens fattigste lande. Årets indsamling ligger 11 millioner under sidste års resultat, hvor der blev samlet 90 millioner ind til at bekæmpe sult blandt børn.

Læs mere om årets indsamling her.

Udvikling – ikke nødhjælp

Selv om danskerne måske er hurtigere til at donere, når der er tale om store naturkatastrofer, glæder Anna Rørbæk, der er talsmand for de 12 nødhjælpsorganisationer og DR, der sammen står bag Danmarks Indsamling, sig over, at danskerne stadig er villige til også at støtte de mere stille udviklingsprojekter, der kan gøre en kæmpe forskel.

“Det smukke ved Danmarks Indsamlingen er, at vi sammen med DR sætter fokus på nogle af de stille katastrofer, siger Anna Rørbæk og uddyber:

“Det er ikke nødhjælpsarbejde, men udviklingsarbejde. Og det kan også godt betyde, at det kan være lidt sværere at samle penge ind. Men knap 79 millioner er virkelig mange penge som kan gøre en kæmpe forskel for børn ude i verden uden hjem”, gør hun gældende..

Pengene fra årets indsamling støtter 12 konkrete projekter i 12 u-lande, som hjælper børn uden hjem, så de kan få en mere tryg barndom og en bedre fremtid. 

Se også 12 projekter – 12 lande: Her hjælper Danmarks Indsamling

Det var 12. gang, at Danmarks største humanitære organisationer og DR holdt Danmarks Indsamling, som er blevet afviklet hvert år siden 2007. I år går de indsamlede penge til børn rundt om i verden, der lever uden et hjem.

Man kan stadig nå at donere, da indsamlingen fortsætter hele februar. Læs hvordan HER.

DANMARKS INDSAMLING ÅR FOR ÅR

  • 2007: Hiv-aids: 55,1 mio. kroner
  • 2008: Børnedødelighed: 65,1 mio. kroner
  • 2009: Fattige familier: 80,4 mio. kroner
  • 2010: Afrikas kvinder (og jordskælvet i Haiti): 132 mio. kroner
  • 2011: Afrikas unge: 85,7 mio. kroner
  • 2012: Børn på flugt: 88,4 mio. krone
  • 2013: Det nytter: 76 mio. kroner
  • 2014: Når mor mangler: 87 mio. kroner
  • 2015: Uretfærdighed: 100 mio. kroner
  • 2016: 10 år mod fattigdom: 97,8 mio. kroner
  • 2017: Intet barn må sulte: 90 mio. kroner
  • 2018: Børn uden hjem: 79 mio. kroner