Ulla Tørnæs med LEGO og aarhusiansk cykelkultur i Sydafrika

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Cykelturen i Mamelodi sker i anledning af et partnerskab mellem Aarhus og Pretoria, der blev indgået i efteråret sidste år. Aarhus kommune assisterer blandt andet med teknisk hjælp til at fremme cykelkultur i området.

Samarbejdet kan på sigt komme til at omfatte forretningsudvikling, jobskabelse, boligudbygning, vandforsyning, spildevand, grøn energi, landbrug og fødevaresikkerhed.

”Vi ser det som en strategisk mulighed for at få opmærksomhed omkring alternative transportmuligheder, der gavner både miljøet og sundheden. Vi er som by allerede begyndt at profilere cykling som et transportmiddel og laver jævnligt aktiviteter og kampagner om det,” siger Pretorias borgmester Solly Msimanga.

Byerne Aarhus og Pretoria har indgået et partnerskab og er ved at lave et projekt sammen, der blandt andet skal fremme grøn transport i Sydafrika.

Leg som redskab

Ulla Tørnæs skal under besøget i Sydafrika også se en skole, der har støtte fra LEGO.

”Jeg glæder mig meget til at opleve, hvordan LEGO anvendes som et redskab i undervisningen i sydafrikanske klasseværelser. LEGO Foundation er en vigtig partner på uddannelsesområdet, og de gør en forskel for børn i Sydafrika med deres tilgang til læring gennem leg. Partnerskaber med civilsamfund, private aktører, fonde og regeringer er afgørende, hvis vi skal opfylde verdensmålet om kvalitetsuddannelse,” siger udviklingsministeren i en pressemeddelelse.

LEGO Foundation tilføjer:

”Sammen med UNICEF og det sydafrikanske ministerium for basisuddannelse kan vi forbedre kvaliteten af den tidligere uddannelse, som de mindre børn får i institutionerne. Initiativet benytter leg som redskab og metode til tidlig indlæring og holistisk udvikling for børn gennem ved eksempelvis at træne 150.000 lærere og pædagoger i metoderne.”

Partnerne arbejder også sammen for at organisere den internationale ’Play Conference’ i Sydafrika i slutningen af dette år.

Danmark støtter bl.a. uddannelse gennem Global Partnership for Education, hvor regeringen tidligere på året annoncerede at øge bidraget fra 200 millioner kroner årligt til 250 millioner kroner årligt indtil 2021.