20 års partnerskab i Uganda
Globalnyt bringer en serie med udpluk af fortællinger fra et nyt magasin 20 års partnerskab i Uganda, som Danske Handicaporganisationer (DH) har udgivet.
Anden fortælling i serien er fra Gulu i det nordlige Uganda, hvor vi møder Mama Kaye, som fortæller sin historie, der også er historien om de særlige forhold, der har præget udviklingen i det nordlige Uganda.
”Da jeg gik i skole, var min drøm at blive lærer. Men på grund af forskellige omstændigheder, måtte jeg ud af skolen i syvende klasse,” fortæller Mama Kaye.
”Min far blev dræbt af Lord Resistance Army i 1996. I 2000 mistede jeg min mor til ebola, og mine søstre måtte tage sig af mig og sørge for min videre skolegang. Men de kunne ikke blive ved med at forsørge mig, så jeg måtte ud af skolen. Da jeg kom her til Gulu, havde jeg ikke rigtigt noget at lave, før jeg blev involveret i et projekt, som NUDIPU (National Union of disabled Persons og Uganda) stod for,” fortæller Mama Kaye.
I dag er hun 30 år gammel. Hun har udskiftet drømmen om lærervirksomhed med en blomstrende skræddervirksomhed på et af Gulus hovedstrøg. Gulu er hovedby i det nordlige Uganda.
Her har Mama Kaye lejet sig ind på et par kvadratmeter af den lerstampede indgang til en marskandiserbutik, hvor et bliktagsudhæng sørger for skygge.
Hun har overskud nu og kan spare penge op til sin søns skolegang og til nye investeringer i sin skræddervirksomhed.
Fra tidlig morgen til kort før solnedgang sidder Mama Kaye og syr, når hun ikke lige ligger på knæ på gulvet for at tegne mønstre op med skrædderkridt og klippe stoffer til, der professionelt køres igennem den solide Singer trædesymaskine. Som tre-årig fik hun polio og er derfor lammet i venstre ben, der også er misdannet. Men Mama Kaye bevæger sig rutinevant rundt med krykker og bruger højrefoden til den tunge symaskine.
En ged forvandles til skrædderi
Mama Kaye nærmest lyser omgivelserne op i sin grønne kjole, som hun selv har designet, og som er seneste mode i Gulu-området. Hun fortæller om, hvordan hun har brugt en ged til at blive skrædder.
”Jeg blev involveret i NUDIPU’s projekt, hvor vi også lavede en låne-sparegruppe, og jeg fik en ged. Min ged fik fem kid, som jeg solgte og sparede penge sammen. De penge har jeg brugt til at starte min skræddervirksomhed med. I 2012 købte jeg symaskinen,” siger Mama Kaye.
Hendes stemme vibrerer af stolthed, da hun fortæller, hvad skrædderarbejdet betyder for hende.
Foruden sit daglige skrædderarbejde arbejder hun også som frivillig instruktør i strikkemaskiner og skrædderi for piger og unge kvinder med handicap på blandt andet Gulu Disability Development Center, der er oprettet af Gulu Disabled Persons Union.
”Når min sidste dag kommer, og Gud tager mig bort, så håber jeg, at det bliver her midt i mit arbejde som skrædder,” smiler Mama Kaye.
Det menes, at der er omkring 90.000 personer med handicap i det nordlige Uganda, som var hårdest ramt under borgerkrigen. Acholi-regionen, som den del af Uganda hedder, vi besøgte, er desuden en af de fattigste regioner i landet.
Han er projektkoordinator i den lokale Distriktsorganisation for personer med handicap (GDPU) i Gulu. Her har støtten fra Danske Handicaporganisationer været fokuseret på bevidstgørelse, rettigheder og adgang for personer med handicap til sundhedssystemet, medicin, skolegang og beskæftigelse. Der er også givet støtte til projekter med indkomstskabende aktiviteter som låne-sparegrupper og træningskurser, bla. de kurser, som Mama Kaye har deltaget i. GDPU har også med dansk støtte kørt træningskurser for frivillige og især unge i regionen.
