CISUs initiativpris går i år til spejderne

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

På CISUs generalforsamling 21. april modtog spejderne i Danmark CISUs initiativpris 2018.

Initiativprisen 2018 går til Spejderne*, for deres store engagement omkring FN’s 17 Verdensmål fra en ny og utraditionel kant. 

Spejdernes Lejr 2017, hvor 37.000 spejdere var samlet i Sønderborg, bar stærkt præg af Verdensmålene. Verdensmålspladsen dannede rammen om aktiviteter, hvor FN’s Verdensmål blev nærværende for de unge, som fik øget kendskab til målene igennem leg og aktiviteter. 

Efter sommerlejren arbejder Spejderne videre med at bruge og videreudvikle Verdensmålsaktiviteterne, både ude i spejdergrupperne, i forbindelse med Spejderdagen 2018, og som en del af forberedelserne til, at Ungdomsøen åbner i 2019.

Spejderne er en paraplyorganisation, der repræsenterer de fem spejderkorps i Danmark; Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig.

Om prisen

CISUs Initiativpris uddeles hvert år til en person eller organisation, som gør noget helt særligt i Danmark for at skabe opmærksomhed om udviklingssamarbejdet. 

Formålet med Initiativprisen er at anerkende en person eller organisation, som gennem oplysning eller politisk arbejde har gjort en særlig indsats for at engagere, inspirere og/eller mobilisere danskerne til at engagere sig i det globale udviklingsarbejde. Gerne på en nytænkende og kritisk måde, som vækker debat og diskussion. 

Prisen består af en statuette af kunstneren Jens Galschiøt. Statuetterne blev brugt i kampagnen ’Der skal folk til’ i 2008, hvor de gik fra hånd til hånd i en stafet – en stafet er jo i sig selv et godt udtryk for netop det brede, folkelige engagement, som vi gerne vil styrke. 

Med prisen følger en check på 10.000 kr. til at støtte det folkelige arbejde. Du kan læse mere om prisen her. (http://www.cisu.dk/initiativpris)