Glem alt om “Dødens Gab”: Her er fem grunde til at elske hajer

requin-baleine-et-son-bebe
Thomas Jazrawi

Nogle hajer kan være farlige, men der også mange gode grunde til at holde af den store fisketype. 

Det skriver den grønne organisation Conservation International i et opslag på hjemmesiden. 

Flere hajarter af truet af udryddelse. En af årsagerne er vores appetit på hajfinnesuppe. Men hajen er en sejlivet skabning, der har befundet sig i verdensoceanerne i 400 millioner år. 

Og det er netop en af grundene til at elske hajerne. Her er listen fra Conservation International:

Hajer har overlevet 4 perioder med masseuddøen

Forskere siger, at vi netop nu er i en periode med masseuddøen af natur og dyr på vores klode, som ikke er set lignende siden dinosaurerne forsvandt fra Jordens overflade. Denne samt fire andre perioder af ekstrem naturudryddelse har hajarten overlevet. 

Hajturisme bringer indtægter på over 300 millioner dollar årligt

I områder som Bahamas, Sydafrika og Galapgosøerne bringer hajerne indtægter til lokale i form af økoturisme. I alt 300 millioner dollar årligt (knap 2 milliarder danske kroner) er hajturisme værd, skriver Conservation International. Disse aktiviteter giver 10.000 jobs i 29 lande, ifølge vurderinger. 

Mennesker dræber op mod 100 millioner hajer årligt

Hajen har nok betydelig mere grund til at være bange for mennesket end omvendt. op mod 100 millioner hajer bliver årligt dræbt af mennesker. Det sker særligt for at levere hovedingrediensen i hajfinnesuppe, som er meget populært ved officielle diplomatiske møder i Asien. men hajer er værdifulde for mennesker, som det bl.a. fremgår ovenfor, og derfor er hajerne mere værd levende end døde. Det bringer håb, skriver Conservation International. 

Hajernes anatomi har inspireret design til biler, både og andet

Biomimicry foregår, når mennesket anvender dyrenes anatomier til at løse forskellige udfordringer. Her har hajen været en nyttig model, da den har været brugt til at bygge bl.a. biler og både. Nu forsøger forskere at lave kunstig hajskind, der kan bruges til at forebygge høje forekomster af alger og vækst af bakterier i vandet. 

Hvalhajen kan blive op til 12 meter lang

Hvalhajen har en betydelig indkomst for de lokale ved mange kyster. De tiltrækker nemlig turister, som dykker sammen med de gigantiske fisk. Det har en værdi på omkring 50 millioner dollar årligt (318 millioner danske kroner). Den lille ø ud for Cancún i Mexico, Isla de Mujeres, har endda en årlig festival for hajarten, hvor der fokus på bevarelse af den imponerende undersøiske skabning.