Bekymring over utilstrækkelig klimastøtte på Latinamerikas klimauge

laccw-flyer1
Thomas Jazrawi

Torsdag sluttede klimaugen for Latinamerika  og Caraibien. 

Ved et topmøde onsdag udtrykte flere af de delegerede bekymring over den utilstrækkelige klimastøtte fra de rige lande, skriver (UNFCCC) i en pressemeddelelse. 

Landene i Sydamerika og Caribien mener ikke, at målene for klimafinansiering følger med den succefulde gennemførsel af Paris-aftalen. 

“Vores region er særligt skrøbelig for de negative konsekvenser af klimaforandringer, hvor hovedparten af tabene og ødelæggelserne, som vi rammes af, direkte stammer fra ekstremt vejr”; bemærkede Eneida de Léon, Uruguays miljøminister, som fortsatte: 

“Paradoksalt har udvikilingslandene bidraget mindst til klimaforandringer, men alligevel mærker vi de mest voldsomme konsekvenser”. 

Uruguay var vært for arrangementet, som blev afholdt i Montevideos gamle kvarter. 

Brasiliens Talanoa

Brasiliens miljøminister fremhævede, at landet har reduceret klimaudledningerne markant. Det skyldes særligt en indsats i forhold til afskovning i Amazonas, lyder det i pressemeddelelsen. 

Brasilianerne har også taget det fijiske begreb Talanoa til sig. Ordet blev indført i klimaforhandlingerne under Fijis formandsskab og betegner den løbende dialog, parterne har om at øge klimaindsatsen. 

“Brasiliens regering har startet den Brasilianske Talanoa-Dialog, som ved at styrke tilliden mellem nationale aktører og udpege hvor vi er og hvor vi gerne vil hen, har som mål at organisere landet budskab til den globale Talanoa-dialog”; lød det fra den brasilianske miløjminister Edson Duarte. 

“Vi opfordrer vores brødre i Latinamerika og Caribien til at gøre det samme, så vi kan komme til Polen med klare mål”, fortsatte han.

Det næste klimatopmøde (COP24) finder sted i Polen i december. 

Regionale klimauger foregår over hele kloden under et særligt spor, der kaldes Nairobi Framework Partnership. Her er medlemmerne UNFCCC, Verdensbanken, Den Afrikanske Udviklingsbank, UN Environment, UNDP, IETA og UNEP-DTU med dansk islæt.