Adam Moe Fejerskov
Adam Moe Fejerskov (født 1987) er Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor han beskæftiger sig med globale uligheders manifestationer og konsekvenser rundt om i verden.
Han arbejder konkret med hvordan uligheder flyder fra og formes af forhold som ny radikal teknologi, videnskab, og ambitioner om at skabe global udvikling.
Adam Moe Fejerskov har tidligere været rådgiver i Udenrigsministeriet og arbejdet for civilsamfundets netværksorganisation (i dag Globalt Fokus).
Droner, biometriske teknologier, blockchains og andre tech-løsninger spiller en stigende rolle i udviklingssamarbejdet og i leveringen af nødhjælp.
I starten af september mødtes en broget gruppe mennesker til Techfestival i København. CEOs, embedsmænd, forskere, innovators og interesserede borgere kom sammen om en diskussion af hvor vi står i udviklingssamarbejdet i dag, når det kommer til brugen af ny teknologi og data.
Vi diskuterede, hvilke nye pilotprojekter der bliver eksperimenteret med i det globale syd, samt hvad deres effekt, potentiale og risici er. Og om disse nye teknologier styrker de fattigste eller snarere underbygger de uligheder de i princippet forsøger at ændre.
Vi spurgte hinanden, hvilke konsekvenser for datasikkerhed og privatliv teknologier som biometriske registrering og overvågning har. Om hvordan ideer fra Silicon Valley i stigende grad influerer udviklingsaktører.
Måske vigtigst af alt spurgte vi hinanden, om der var brug for nye standarder, reguleringer eller principper der kunne adressere det stigende fokus på ny teknologi. Her var svaret et rungende ja. Vi har verdensmålene, Paris-aftalen og humanitære standarder, men ingen af disse forholder sig alvorligt til konsekvenserne af den nye teknologi.
Vi zoomede ind på, at specielt forhold om data er essentielle at holde for øje – hvilken data indsamles, hvorfor, hvordan og med hvilke konsekvenser? Det kom der et sæt vigtige principper ud af.
Principper om ny teknologi og data i udviklingssamarbejdet
1. Kend dine data
Vær bevidst om hvilke humanitære data du indsamler, hvor den er gemt, hvad den bruges til, men også hvad dens kompromiser er for forskellige interessenter.
2. Overvej datalevetiden
Dine data kan leve længere end din nødhjælpsorganisation. Sørg for at du og dine modtagere ved, hvad der sker med dine humanitære data, hvordan det gemmes, hvem der skal bruge det, og hvordan de til sidst bliver slettet.
3. Systematisk tilgang til ansvarlighed
Datasikkerhed, privatliv og ansvarlighed skal bygges ind i humanitære og udviklingsmæssige operationer. De skal være synlige og til stede til enhver tid, og for alle interessenter.
4. Beskyttelse som en digital dimension
Nødhjælpsmodtageres kroppe bliver i stigende grad digitaliseret, og det kræver nye strategier for at beskytte modtagere fra de adskillige digitale sårbarheder, der opstår.
5. Digital deltagelse
Digital deltagelse skal til enhver tid være i højsædet, og inkludere retten til at sige nej til at have ens data indsamlet.
6. Datasuverænitet
Respekter og tag højde for individuelle, kommunale og nationale databeføjelser
7. Data agens
Vær opmærksom på, at personoplysninger, når de først er blevet udtrukket, er ekstremt vanskelige at kontrollere. Data kan både dræbe og hjælpe, afhængigt af skiftende og ofte uforudsigelige omstændigheder.
8. Overvej at indsamle færre data
Hvis du er i tvivl, så lad være med at indsamle følsomme personoplysninger, især fra sårbare grupper, hvis digitale rettigheder ofte ikke findes i praksis.
9. Institutionaliser standarder for humanitære data
Fremadrettet
Det humanitære felt, men også udviklingssamarbejdet i bredere forstand, er lige nu det domæne, hvor nye teknologier eksperimenteres mest heftigt med. De sårbare kontekster udnyttes for deres behov for hjælp, der bruges som en legitimerende kraft til at eksperimentere.
Det går ofte så stærkt, at vi glemmer at stoppe op og stille fundamentale spørgsmål til teknologien, data’en og konsekvenserne for både vores organisationer og, mere vigtigt, modtagerne.
De få principper præsenteret her er blot starten på en vigtigere proces, der skal foregå på flere niveauer. Internationalt bliver man nødt til at forholde sig principielt til disse spørgsmål og snarest muligt institutionalisere et sæt standarder.
Men arbejdet bør starte allerede nu, blandt de mange organisationer der hver dag indsamler, behandler og bruger data fra deres modtagergrupper. Budskabet er klart: Læs principperne, overvej hvad de betyder for jeres arbejde, og inkorporer dem der, hvor der er brug for dem.
