“Jeg tror ikke, at han er i live længere,” fortæller 31-årige Phinnaphe Phrveksaphon, som er hustru til Bill Rak Kpmg Charoen, der forsvandt for fire år siden.
Jeg møder hende på et projektbesøg hos Karen-folket i Thailand. I april 2014 samlede Bill honning i nationalparken Kaeng Krachan og han blev arresteret for ‘forbrydelsen’ af de lokale vagter for sidenhen aldrig at blive set igen. Bill var imidlertid kendt for at kæmpe for Karen-folkets rettigheder, og han havde blandt andet fotograferet parkvagternes nedbrænding af Karen-folkets gamle huse i nationalparken.
Det skete til trods for, at den thailandske lov siger, at oprindelige folk kan blive på deres jord, hvis de har boet på den før nationalparkernes etablering.
Nye tal fra de internationale organisationer Global Witness og Front Line Defenders viser, at rekordhøje 400 aktivister blev dræbt i 2017, som følge af deres kamp for naturen og deres ret til at organiserer sig, leve og bo som de ønsker, og at cirka halvdelen af de dræbte er oprindelige folk.
Hvad der er endnu værre er, at de 400 dræbte aktivister formentligt blot er toppen af isbjerget, da data ikke indsamles fra alle lande, da ‘forsvundne’ ikke tæller med, og fordi mange oprindelige folk bor i svært tilgængelige områder.
Bill er således ikke en del af denne statistik og ingen har reelt overblikket over, hvor mange aktivister fra oprindelige folk, der hvert år slås ihjel.
Jeg er direktør i en international organisation for oprindelige folks rettigheder (IWGIA), der i år kan fejre vores 50 års jubilæum i arbejdet med at promovere og fremme oprindelige folks rettigheder.
Vi har i denne periode opnået store sejre og oprindelige folk har opnået international anerkendelse af deres rettigheder gennem blandt andet vedtagelsen af Deklarationen vedrørende Oprindelige Folks Rettigheder i 2007.
Men i det seneste årti har vi også oplevet en skræmmende udvikling, der gør, at vores arbejde til stadighed er alarmerende aktuelt. Vores partnere fortæller os, at de i stigende grad oplever, at de bliver chikaneret, truet og smidt i fængsel, ofte på grund af fabrikerede anklager opfundet til lejligheden.
Forsvarer deres rettigheder med livet som indsats
Den helt store trussel mod oprindelige folk er efterspørgslen på deres jord. Regeringer og virksomheder verden over inddrager oprindelige folks territorier for at imødekomme den voksende appetit på jordens naturressourcer. Hvert år forsvinder skovområder svarende til tre gange Danmarks størrelse og størstedelen af verdens cirka 370 millioner oprindelige folk, lever i netop disse områder. Desværre udlodder folkevalgte regeringer verden over de unikke naturområder til højestbydende uden hensyntagen til eller inddragelse af områdernes eksisterende beboere, der oftest bliver truet på livet, når de efterfølgende forsøger at stå fast på deres rettigheder til jorden.
I Brasilien blev 57 miljøforkæmpere dræbt i 2017, mens 48 miljøforkæmpere blev dræbt under Dutertes styre i Filippinerne sidste år. I over halvdelen af tilfældene mistænkes Filippinernes militær for at stå bag, når de hjælper stærke landbrugsinteresser med at tiltvinge sig adgangen til jorden, som har tilhørt oprindelige folk i århundreder.
Netop dette var tilfældet den 3. december 2017, da militæret støttede en kaffevirksomheds ekspansion ind i oprindelige folks område ved at angribe deres landsby. Over 200 mennesker måtte flygte, mens otte blev dræbt og yderligere 10 er aldrig blevet set siden. Dette er blot et af mange eksempler på, hvordan oprindelige folk bliver kriminaliseret og i værste tilfælde dræbt i deres forsvar for naturen der udgør deres hjem.
Effektive beskyttere af naturen
Disse overgreb skal stoppes. Ikke bare fordi det er forkert, men også fordi det er i vores egen interesse at hjælpe verdens oprindelige folk, da mange oprindelige folk har en bæredygtig livsstil, som står i stærk kontrast til vores egen. Deres livsstil bør vi lade os inspirere af, hvis vi skal klare de kæmpe udfordringer, vi står overfor på klimaområdet. Mange af verdens oprindelige folk lever (stadigvæk) i fjerntliggende naturområder, der også er hjem for mange truede dyre- og plantearter. Således vurderer forskere, at 80 procent af jordens biodiversitet er i områder, hvor oprindelige folk enten har jord- eller brugsrettighederne.
Denne rige biodiversitet skyldes, at mange oprindelige folks livsstil udspringer fra en dyb respekt for og viden om naturen. Ny forskning viser, at vi ved at sikre oprindelige folks jordrettigheder sikrer den mest effektive beskyttelse af naturen. Der hvor oprindelige folk og andre lokalsamfund lever, forsvinder trædækket op til 50 procent langsommere sammenlignet med andre områder, og dér hvor oprindelige folk har reelle rettigheder til jorden er forskellen endnu større.
Medindflydelse eller selvstændighed
Et godt eksempel på, hvordan oprindelige folk er med til at forsvare naturen er Peru. Her har regeringen længe ført en politik, hvor den har vedtaget fordelagtige politikker for udvindingsindustrien uden at informere og involvere landets oprindelige befolkning i beslutningerne. Især i den østlige, regnskovsklædte del af landet førte det til massive protester, da områdets oprindelige folk frygtede at miste deres levegrundlag. Trods protesterne fortsatte regeringen sin politik, og derfor indledte oprindelige folk en proces med henblik på at danne et autonomt styre, en proces som IWGIA støttede.
Den 29. november i 2015 erklærede 27 lokalsamfund oprettelsen af Wampis Nation med udgangspunkt i oprindelig folks rettigheder, som er nedfældede internationale instrumenter. Dette autonome selvstyre dækker i dag et område svarende til to gange Sjællands størrelse, og det har i dag en velfungerende demokratisk regering, der har formået at skabe en udvikling i samspil med naturen. Med udgangspunkt i deres ret til at skulle give et informeret samtykke er det desuden lykkedes dem at stoppe en række udenlandske virksomheders indtrængen i området og skabe et sted, hvor de selv kan definere deres fremtid.
Vi skal forsvare deres rettigheder
Få oprindelige folk har imidlertid haft mulighed for etablere deres eget territorium og organisere sig succesfuldt i kampen mod ydre kræfter, som Wampis Nation. Den stigende kriminalisering, og endda drab på miljø- og menneskerettighedsaktivister, er det ultimative udtryk for det pres, som oprindelige folk udsættes for dagligt verden over.
Konsekvenserne af det globale stigende forbrug og manglende respekt for oprindelige folks rettigheder leder ofte til en ond cirkel, hvor stigende chikane, trusler og overgreb kan ende med drab på oprindelige folk, når de står fast på deres rettigheder. Og dette sker, selvom oprindelige folk ikke er problemet, men derimod en del af løsningen for vores klodes fremtid.
I IWGIA kæmper vi for oprindelige folks ret til at få viden og medindflydelse på projekter som påvirker deres dagligdag, og vi insisterer på, at de skal kunne forsvare deres rettigheder uden at blive truet eller endda dræbt. Vi skal finde løsninger, der garanterer oprindelige folks sikkerhed og sikrer dem en fremtid på deres egne vilkår, til gavn for oprindelige folk såvel som alle os andre.
Julie Koch er administrerende direktør i International Work Group for Indigenous Affairs (IWGIA):
Læs mere om IWGIA: https://iwgia.org/