Danmarks klimastøtte til udviklingslandene er steget, den er fri for de værste ”fiflerier” og den har en bedre balance mellem midler til reduktion af de skadelige udledninger og tilpasning til konsekvenserne af den globale opvarmning.
Det viser tal, som Danmark netop har indberettet til EU.
I alt 1,352 milliarder kroner leverede Danmark til fattige landes klimaindsats i 2017.
Beløbet er 50 millioner kroner højere end det foregående år, fortæller Mattias Söderberg, klimarådgiver ved Folkekirkens Nødhjælp, som har gransket tallene.
Han har umiddelbart positive ord om den danske klimastøtte, som er en del af et løfte om 100 milliarder dollar årligt fra 2020 til udviklingslandenes klimaindsats.
“Det er dejligt, at regeringen har øget klimastøtten til ulandene. Der er stort brug for penge, og støtten kan gøre en vigtig forskel”, fortæller han.
Hvis man imidlertid måler beløbet i en lidt længere tidshorisont, er der tale om et fald, understreger klimarådgiveren.
“Men selv om det er flot, at der i 2017 kommer flere penge end i 2016, så ser det ikke så godt ud i et større perspektiv. Hvis man sammenligner med 2014, var klimastøtten i 2017 stadigvæk lavere”, lyder det.
Klimafinansieringen er skrevet ind som et løfte i den globale klimapagt, Paris-aftalen, fra 2015. Det er meningen, at milliarderne gradvist skal øges, så de udgør 100 milliarder fra 2020. De fattige lande har sat det som et krav for at forpligte sig på at reducere klimaudledninger.
De har ikke historisk bidraget til at skabe udfordringen med klimaforandringer i nogen nævneværdig grad, lyder argumentet, og samtidigt må de nu følge en anden vej til udvikling end den, som har gjort vesten rig og bragt klimaet i en alarmerende tilstand.
En provokation
Det er astronomiske beløb, der skal til for at minimere mængden af skadelige gasser i atmosfæren og afbøde konsekvenserne af det, der allerede er sendt derop.
seneste opgørelse viser, at 20,2 milliarder Euro (ca. 150 milliarder danske kroner) fra EU og medlemslandene var øremærket til fattige landes tiltag på klimaområdet i 2016.
rapport fra foråret viser, at 40% af EU’s bidrag til de grønne indsatser i udviklingslande består af lån.
En provokation, kalder Mattias Söderberg det.
Han er derfor rigtigt tilfreds med, at Danmark ikke benytter denne opgørelsesmetode, ifølge indberetningen:
“Det er flot, at Danmark holder fast i kun at inkludere klimastøtte, som bliver givet som gavebistand, når bidragene til den internationale klimafinansiering skal tælles op. Det er noget ulandene vil notere og glæde sig over. Det er et vigtigt signal, som viser, at Danmark anerkender og lytter til u-landene, og de udfordringer, de står med hver dag”, siger han.
Mere til tilpasning
Folkekirkens Nødhjælp mener også, at Danmark udmærker sig på et andet punkt i klimabistanden. Der er nemlig kommet en bedre balance mellem at støtte tiltag til at reducere klimaudledninger på den ene side og indsatsen for at tilpasse sig en fremtid på en planet med langt flere oversvømmelser, voldsomme vejrfænomener, tørker og stigende vandstande i oceanerne.
Udviklingslandene ønsker selv flest penge til at tilpasse sig klimaforandringer, da mange af dem er særligt udsatte, men de modtager langt flere midler til at reducere deres udslip, som i forvejen er beskedne i mange af de fattigste nationer på kloden.
Aftalen om klimafinansiering indebærer, at midlerne skal deles ligeligt mellem støtte til reducering af klimabelastning og tilpasning. Hidtil har der været en markant overvægt af midler til reduktionsindsatser.
Danmark har ifølge de nye tal for 2017 imidlertid fået en bedre balance, siger Mattias Söderberg.
Det er en grænse, vi er ved at være meget tæt på at nå, og forventningen er, at der vil være dystre konklusioner om vores fremtid i det nye studie.
Mange af de grønne organisationer håber til gengæld, at det kan sætte ekstra skub i den internationale indsats.