Kina lovliggør genopdragelseslejre

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Ifølge menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch sidder omkring én million muslimer fra det kinesiske mindretal uighurerne indespærret i lejre i Xinjiang-provinsen i den nordvestlige del af landet.

Nu har myndighederne i regionen justeret på lovgivningen, så det er muligt at benytte sig at “undervisnings- og træningscentre” til at bekæmpe religiøs ekstremisme. Det skriver mediet Deutsche Welle torsdag.

Centrene findes allerede – så meget er de kinesiske myndigheder og Human Rights Watch enige om.

Kineserene fastholder, at centrene tilbyder erhvervsuddannelser og undervisning i mandarin for at rehabilitere folk, der har været påvirket af ekstremisme. 

Med lovændringen skal centrene nu også tilbyde “ideologisk uddannelse, psykologisk rehabilitering og adfærdstilpasning”, skriver Deutsche Welle.

Men menneskerettighedsorganisationer siger, at lejrene reelt er internerings- eller genopdragelseslejre, hvor omkring én million muslimer sidder afskåret fra omverdenen. Tidligere indsatte har fortalt, at de blev tvunget til at afsværge deres islamiske tro og i stedet sværge troskab til landets regerende kommunistparti.

Der har i årtier været uro blandt Kinas muslimske minoriteter i Xinjiang-provinsen. Det skyldes bl.a. at mange han-kinesere flytter til de traditionelt muslimske egne.

Kinas regering siger, at ekstremistiske grupper blandt landets muslimer har forbindelser til globale terrornetværk og en gruppe, Turkistan Islamic Party, er på EU’s liste over terrorgrupper.