I Danmark har vi en fælles opgave.
Den handler om, at vi skal bidrage til at skabe økonomisk fremgang i udviklingslande i Afrika, Asien og Latinamerika. Heldigvis har vi gode forudsætninger for at gøre en forskel.
Vi har de økonomiske og menneskelige ressourcer, og vi har danske virksomheder med den rigtige teknologi og løsninger, som der er stor efterspørgsel på i udviklingslandene.
FN’s 17 verdensmål, der skal være realiseret i 2030, kræver, at vi øger vores indsats.
I IFU har vi i samarbejde med staten og flere pensionsselskaber etableret en række fonde, der har ført til, at IFU indenfor en kort årrække har fordoblet det årlige investeringsniveau fra 500-600 millioner kroner til 1,3 milliarder kroner i 2017.
Forventningen er, at vi med den nye verdensmålsfond, Danish SDG Investment Fund, kan øge investeringerne yderligere til 2 milliarder kroner om året i 2021. Dermed kan vi skabe endnu mere udvikling.
Mangel på energi bremser udviklingen
En af de helt store udfordringer er manglen på energi i udviklingslandene. Alene i Afrika er der 600 millioner mennesker, der ikke har adgang til elektricitet, og der er dagligt strømafbrydelser i de nationale elnet.
Det fører blandt andet til, at de kapitalstærke virksomheder installerer lokale dieselgeneratorer, der er stærkt forurenende, mens de mindre og små virksomheder lider store produktionstab.
Siden Klimainvesteringsfonden blev etableret i 2014, har IFU investeret omkring 1,2 milliarder kroner i over 20 forskellige projekter inden for vedvarende energi i blandt andet Kenya, Mongoliet og Brasilien.
Projekterne har en samlet kapacitet på mere end 800 megawatt, der svarer til energiforbruget i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers og Kolding – tilsammen.
Vi har også besluttet at investere i to nye kraftværker i henholdsvis Mali og Benin. Det har vi nu fået kritik for fra blandt andet Afrika Kontakt, der mener, at der kun skal investeres i vedvarende energi.
Vi er ikke enige. Med den nuværende teknologi er der intet land, som er i stand til at dække deres energiforsyning 100 procent med vedvarende energi.
Der er fortsat brug for en såkaldt baseload produceret med fossile brændstoffer, der kan benyttes enten hele tiden eller som reservekapacitet, når vinden ikke blæser, eller solen ikke skinner. Det har vi også i Danmark.
Alternativet kan være kinesisk kulkraft
Med moderne dansk teknologi kan vi bidrage til at reducere CO2-udledningen sammenlignet med den nuværende udledning ved produktion af energi i Mali og Benin.
De danske anlæg kan også alternativt producere elektricitet ved brug af naturgas, der har en væsentlig lavere CO2-udledning. I Benin er det planen, at det vil ske i løbet af de kommende år, ligesom der arbejdes med at udnytte den nye infrastruktur til at installere et solcelleanlæg i tilknytning til kraftværket.
Vi anerkender, at den type investeringer er et dilemma og kun skal gennemføres, når de kan retfærdiggøres ud fra en samlet betragtning.
Men problemet går ikke væk, hvis vi siger nej, og det vil føre til mindre udvikling, særligt for de fattigste. Samtidig er alternativet til nye kraftværker ikke lavere CO2-udledning, men derimod med stor sandsynlighed flere lokale generatorer eller kinesiske kulfyrede kraftværker.
Lavere klimabelastning fra svinefarme
Moderne danske løsninger kan også spille en positiv rolle i landbruget. De svinefarme, IFU og Landbrugsinvesteringsfonden har investeret i, giver efter vores opfattelse en række fordele, herunder en reduktion af den samlede klimabelastning.
Med brug af dansk genetik og kvalitetsfoder er det muligt at reducere det antal kilo foder, der skal bruges for at producere et kilo kød. Sammenlignet med for eksempel små svinefarme i Kina, Chile eller Sydafrika er reduktionen ganske betragtelig og kan dermed frigøre landbrugsarealer, som alternativt kan benyttes til produktion af fødevarer.
Svineproduktion i større enheder sikrer desuden en højere fødevarekvalitet og en større sikkerhed mod forurenede fødevarer, som har ført til flere skandaler i Kina.
Gratis gødning til 4.000 mindre lokale farmere
Dyrevelfærd og håndtering af gylle skal i IFU og Landbrugsinvesteringsfondens investeringer følge danske standarder. I modsætning til mindre svinefarme sker der derfor en systematisk opsamling og håndtering af gyllen, der efterfølgende anvendes som gødning.
På en af farmene i Kina leveres og udbringes gyllen gratis direkte til omkring 4.000 mindre lokale farmere. Dermed kan de øge deres udbytte og/eller reducere brugen af kunstgødning, og dermed fjerne den CO2, der udledes, når kunstgødningen produceres.
Endelig benytter nogle af svinefarmene gyllen til produktion af biogas. Her udtrækkes metan og CO2, som ved afbrænding kan generere energi.
Som Afrika Kontakt peger på, medfører svineproduktion og svinefarme naturligvis en klimabelastning.
Men med danske produktionsmetoder og teknologi kan vi reducere den, og ifølge beregninger fra Landbrug & Fødevarer er klimabelastningen fra en dansk svinekotelet cirka 360 gram CO2. Til sammenligning udleder en ferierejse for én person til Thailand cirka 2 tons CO2, svarende til 5.555 svinekoteletter.
Store virksomheder har stor impact
Afrika Kontakt kritiserer også IFU for at investere med store danske virksomheder. I stedet burde vi efter deres opfattelse kun investere i mindre lokale virksomheder og små landbrug.
I IFU deler vi ikke synspunktet, at det er et enten eller. Vores erfaring er, at store virksomheder har en stor positiv lokal impact.
Det gælder for eksempel, når Mærsk etablerer eller udvider havnefaciliteter, der giver det lokale erhvervsliv bedre adgang til det globale marked, eller når Vestas bygger en vindpark, der som i Kenya kan levere grøn og billig strøm svarende til 15 procent af den nuværende kapacitet i landet.
Men også en stor dansk virksomhed som Coop kan spille en betydende rolle, når de gennem lokal forarbejdning af kaffe fra kooperativer både bidrager med lokal værditilvækst og en salgskanal direkte til danske forbrugere.
Men IFU investerer også med mindre danske virksomheder, som har et produkt, teknologi eller ydelse, der er relevant i et udviklingsland.
Det gælder for eksempel Aller Aqua, der producerer fiskefoder i blandt andet Egypten og Zambia, en restaurant i Bolivia, der udvikler den nationale madkultur og uddanner lokale unge på en kokkeskole, eller Gomspace Ghana, som vil opsende mikrosatellitter, der skal overvåge havområder og gøre det muligt for lokale myndigheder at opkræve gebyr fra internationale flyselskaber, der gennemflyver et lands luftrum.
Pragmatiske løsninger er nødvendige
Der er mange dilemmaer, når vi skal skabe udvikling i de fattigere lande.
I IFU har vi en pragmatisk tilgang, hvor vi altid vurderer fordele, ulemper og impact i sin helhed.
Vi skal naturligvis investere så bæredygtigt som muligt under de givne forudsætninger og på den måde, der bedst kan indfri de 17 verdensmål. Det er det, vi bestræber os på i IFU.
