Film Africa 2018
2.-11. november 2018
Info: filmafrica
Filmfestival for afrikanske film, som vises i fem udvalgte biografer / venues i London i den kommende uge.
BFI Southbank, Rich Mix, Ritzy Cinema, Bernie Grant Arts Centre and South London Gallery.
Der vises i alt 39 film fra 15 afrikanske lande, hvoraf de 18 af filmene er premierer.
Film Africa blev etableret i 2011 for at skabe en platform for afrikanske film i England. Udover den årligt tilbagevendende festival arrangeres også mindre events i løbet af året – ikke kun filmvisninger, men også instruktør Q&A, foredrag, diskussioner, workshops, masterclasses. skolescreeninger og familie aktiviteter.
Festivalen åbner fredag aften den 2.november 2018 med en film lavet af musikeren Samuel Bazuwule fra Ghana, der måske er bedre kendt i sin musikalske inkarnation, Blitz the Ambassador. Han gav blandt koncert på Sauti za Busara festivalen på Zanzibar i 2015 og på Bushfire i Swaziland i 2016, hvor Globalnyt begge gange havde fornøjelse af at være til stede. Blitz springer nu ud som filminstruktør og -producer.
Engledrys af poesi og dokumentarisk alvor
Filmen er en meget sammensat og lidt forvirrende fortælling. I filmens begyndelse og slutning er der smukke og dybt poetiske passager, hvor vi blandt møder datteren til Kojo, som spiller en ikke uvæsentlig rolle gennem hele filmen.
Ind imellem føres vi gennem nogle konkrete og dokumentariske handlingsforløb, som ikke direkte hænger sammen. Derfor er der ofte tivivl om, hvad der egentlig foregår.
Der er referencer til kinesisk kolonialisme ikke kun i Ghana og men mange andre steder på det afrikanske kontinent samt de barske vilkår i mineindustrien.
Det skinner igennem, at Blitz ikke først og fremmest er en filmperson, men at han har sin baggrund i musikken. Filmen skal måske mere ses som en række fragmenter og tableauer, som er sat sammen til en collage uden nogen egentlig fortløbende fortæling.
Sydafrika i London
Der er adskillige gengangere fra den netop overståede Cape Town International Film Market & Festival, som Globalnyt skrev om tidligere på ugen, fx. den kenyanske futuristiske superhero film ‘Supo Modo’ og en anden kenyansk film ‘Rafiki’ om to unge kvinders kærlighed og dilemma mellem lykke og sikkerhed. Filmen er bandlyst i Kenya.
Der er også grund til at nævne den sydafrikanske film ‘Five fingers for Marseilles’, en sydafrikansk western-thriller, der havde sydafrikansk premiere i den lille art cinema Bioscope i Johannesburg i påsken.
Erindringer om tabt eller fremtidig kærlighed
Varmt anbefales skal den lille smukke film ‘A Hotel Called Memory’. Det er en visuelt stærk film, som udspiller sig tre meget forskellige steder på det afrikanske kontinent – altid i nærheden af hotelværelser – i Cape Town, Lagos og på Zanzibar. Store dele af filmen er helt uden lyd, hvilket virker stærkt og voldsomt, men er et fantastisk greb. Vi møder forskellige elskende par, som vikler sig ind og ud af hinandens selskab i flydende og drømmende sekvenser.
Filmen ‘A Hotel Called Memory’ vises lørdag den 3. november kl.18.30, hvis nogen skulle lave lyst til at tage turen til London.