Burundi får ny hovedstad

government-za
Burundis præsident Pierre Nkunrunziza - her på besøg i Sydafrika.
Foto: CC BY GovernmentZA
Forfatter billede

Burundis nye hovedstad hedder nu Gitega og ligger i højlandet 100 kilometer øst fra landets nu forhenværende hovedstad Bujumbura ved Tanganyikasøen.

Bujumbura vil fortsat være Burundis “kommercielle hovedstad”, mens Gitega nu er landets politiske hovedstad, meddeler Burundis regering, som planlægger at flytte de første fem ministerier til den nye hovedstad i januar.

Beslutningen blev offentliggjort få dage efter, at Burundis præsident, Pierre Nkurunziza, havde afholdt et regeringsmøde i Gitega.

Nkurunziza lovede allerede i 2007 at flytte hovedstaden til Gitega og begrundede ønsket med byens centrale placering i Burundi. Gitega er en af Burundi største byer og fødested for landets sidste konge Ntare V, som blev henrettet samme sted i 1972.