Torsdag den 17. januar blev 21 ubevæbnede politikadetter dræbt af en bilbombe på en politiskole i den colombianske hovedstad Bogota.
Politiet mistænker den venstreorienterede gruppe ELN for at stå bag angrebet.
Det fik fredag præsident Ivan Duque til at udstede arrestordre på 10 ledere af organisationen.
De opholder sig muligvis i Cuba og den colombianske regering har derfor bedt Cubas myndigheder om at anholde og udlevere de ti. Det skriver Deutsche Welle.
ELN og regeringen har tidligere være i fredsforhandlinger, men forhandlingerne blev sat i bero i august 2018. Tidligere i januar udløb så en våbenhvile mellem gruppen og regeringen, der blev indledt i oktober 2017 under tidligere præsident Juan Manuel Santos som led i fredsforhandlingerne.
Hans regering havde i 2016 indgået en fredsaftale med organisationen FARC, der i årtier var landets største bevæbnede oprørsgruppe. Aftalen med FARC skabte håb om, at freden endelig kunne sænke sig over det sydamerikanske land.
Nobels fredspris for fredsaftale
Fredsaftalen indbragte Juan Manuel Santos Nobels fredspris. Aftalen betød også, at ELN blev landets største oprørsgruppe.
De fleste FARC-krigere afleverede deres våben i 2017. Men i flere områder har kriminelle bander og væbnede grupper som f.eks. ELN udfyldt det tomrum, som FARC efterlod og som regeringen ikke har været i stand til at udfylde. Nogle af grupperne kæmper indbyrdes om kontrollen med områder, hvor der dyrkes coca, som kan bruges til at lave kokain.
Den konservative Ivan Duque blev valgt som præsident i juni 2018 og havde i løbet af valgkampen talt om at ville revidere fredsaftalen med FARC, fordi han bl.a. var utilfreds med, at aftalen garanterede den tidligere oprørgruppe pladser i parlamentet.
