Håbet vokser i Venezuela

venezuela_17_jan_2019_valentin_guerrero
Forfatter billede

Smilene er større end længe i Venezuelas hovedstad, Caracas, efter at oppositionsleder Juan Guaidó har erklæret sig som landets retmæssige præsident.

Det skriver den danske freelancejournalist Magnus Boding Hansen i en artikel for nyhedsbureauet IRIN.

Selv om den udskældte præsident Nicolás Maduro endnu ikke har reageret på opfordringen fra blandt andet EU og USA om at udskrive valg til præsidentembedet, er der optimisme – og spænding – i store dele af Venezuela.

”Venezuela bliver frit,” siger den 24-årige teologistuderende Gregory Sanabria, der er mødt op for at høre Guaidó tale i byen Las Mercedes.

Gregory Sanabria blev løsladt i sommer efter at have været tilbageholdt af efterretningstjenesten SEBIN i tre år, otte måneder og 26 dage i et af de fængsler, hvor politiske fanger forsvinder.

Pres på grænserne

Samtidig med, at håber vokser i Venezuela, er der i stigende grad krise ved landets grænse til Colombia, skriver IRIN.

I de seneste dage har der været et usædvanligt højt antal migranter, der er passeret igennem byen Alarcon, hvorfra de begiver sig videre til Ecuador, Peru eller Colombia.

Simón Bolívar-broen, der fører ind i Colombia, har omkring 40.000 forbipasserende migranter hver dag.

Hjælpeorganisationer og lokale beboere i området fortæller, at antallet af flygtninge steg i sidste uge, hvor store demonstrationer prægede gadebilledet i mange venezuelanske byer, blandet med opfordringer til Maduro om at gå af.

FN har udsendt en appel om 738 millioner dollar i år til at hjælpe Venezuelas nabolande med at håndtere strømmen af mennesker, der søger væk fra deres vanskelige situation under Maduros styre.

Indtil videre er der kun kommet lidt under fem millioner dollar ind, viser tal fra FN ifølge IRIN.