Krybskytter bekæmpes nu med GPS, 3D-print og fingeraftryk

8152835443_1dd72d55ab_k
Thomas Jazrawi

Metoderne i kampen mod krybskytter bliver mere og mere udspekulerede. 

I en ny video præsenterer UN Environment tre spændende, nye metoder for at komme illegal jagt på truede dyrearter til livs. 

Her er de tre teknikker, som blev udbredt i 2018.

GPS-sporere

I Sydafrika har Sigfox Foundation udviklet en GPS-tracker, som kan sættes ind i de eftertragtede horn på næsehornet. Det betyder, at forskere kan følge næsehornets gang. Og eventuelt selve hornets videre færd, hvis det bliver hugget af. Krybskytter går typisk efter hornet, da det har stor værdi, særligt på det sorte marked i Asien. 

3D-printede æg

Costa Rica bruger også en GPS-tracker. Den bliver indsat i et 3D-printet æg. Dermed kan man spore, hvor de værdifulde æg fra havskildpadder bliver solgt på det sorte marked. 

Fingeraftryk

Britiske forskere har udviklet en teknik til at identificere fingeraftryk på pandolinernes skældede krop. Det kan hjælpe efterforskere med at indentificere kriminelle, som handler med pangolinerne, verdens mest eftertragtede dyr på det illegale marked. Og en dyreart som mange steder er på randen af udryddelse. Det finurlige pattedyr har også sin egen årlige dag, World Pangolin Day, som i år faldt d. 16. februar. 

Se en hurtig gennemgang af de tre teknikker her: