Afghanske flygtninge
Ifølge FN er der 2.6 millioner registrerede afghanske flygtninge, hvilket gør Afghanistan til det land, hvor næstflest af verdens flygtninge kommer fra. Derudover er der omtrent 1.3 millioner internt fordrevne – herunder over en halv million, som blev fordrevet sidste år alene.
Pakistan og Iran huser ca. 90 procent af alle afghanere bosiddende uden for Afghanistan, mens der i Europa er færre end 400.000.
Sidste år var antallet af civile, der blev dræbt i Afghanistan, det højeste i et årti. Samtidig er arbejdsløsheden stigende og fattigdom udbredt. Knap 40 år med krig og konflikt har fået millioner af kvinder, mænd og børn til at forlade Afghanistan gennem årene, men i de seneste år har landet oplevet en bemærkelsesværdig tendens. For selvom der på ingen måde er fred eller fremgang, er antallet af afghanere, der er vendt tilbage til deres hjemland, rekordhøjt.
Siden 2016 er 2,4 millioner afghanere vendt hjem fra udlandet, viser en ny rapport fra Dansk Flygtningehjælps Mixed Migration Centre (MMC). For nogles vedkommende sker det frivilligt, mens andre bliver hjemsendt med tvang, men de fleste rejser tilbage på grund af frygt for udvisning, usikker juridisk status i landet, de har søgt tilflugt i, eller økonomiske vanskeligheder.
”På et tidspunkt, hvor den dominerende internationale politik er at hindre migration, og et stort antal afghanere vender tilbage både frivilligt eller med tvang, er rapporten meget vigtig for at forstå, hvordan vi skaber de bedste betingelser for folk, der vender tilbage, så de kan skabe sig et liv og en hverdag og ikke føler, at deres eneste fremtid er at forlade landet igen,” siger Christian Friis Bach, generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, i en pressemeddelelse fra organisationen.
For de fleste er ønsket om at migrere igen blot plan B
Rapporten fra MMC er baseret på 56 dybdegående interviews med afghanere, der tidligere er flygtet eller migreret til blandt andet Iran, Pakistan og Europa, men nu vendt tilbage. Det er første gang, at afghanere, der er vendt tilbage, bliver spurgt om deres forventninger og håb om deres fremtid og ikke mindst også de udfordringer, de står over for, når de forsøger at falde til i et hjemland, som for mange ikke har været et hjem i årevis.
”Vores undersøgelse viser, at hvis folk har oplevet at blive presset eller tvunget til at vende tilbage, er de ofte mere traumatiserede og desillusionerede og har svært ved at forestille sig en fremtid for sig selv i Afghanistan. Det betyder samtidig, at de er mere opsatte på at forlade landet igen,” siger Bram Frouws, som leder Dansk Flygtningehjælps Mixed Migration Centre.
”Undersøgelsen viser dog også, at for langt de fleste er overvejelser om at migrere igen en ’plan B’,” tilføjer han.
Rapporten viser, at de interviewedes allerhøjeste ønsker var at få et arbejde og være i stand til at forsørge sig selv og deres familier. Ønsker om at migrere igen kom for de fleste primært i anden række i tilfælde af, at alt andet fejlede.
Alligevel konkluderer rapporten også, at de omstændigheder, der får afghanerne til at vende tilbage, er afgørende for, om de ønsker at blive eller forlade landet igen.
Afghanere, der var vendt tilbage ufrivilligt, var mere stressede og pessimistiske og så i højere grad at søge lykken uden for landet sammenlignet med dem, der selv havde valg at vende tilbage.”De som føler sig pressede eller direkte tvunget til at vende tilbage, vender ofte tilbage til de nøjagtig samme forhold, der fik dem til at tage af sted i første omgang, for eksempel personlig forfølgelse eller økonomiske vanskeligheder. Omvendt vurderer frivillige tilbagevendte, at forholdene er ændret og er mere motiverede til at opbygge en ny fremtid for dem selv i Afghanistan,” siger Frouws.
Han understreger, at forholdene i Afghanistan uden tvivl er uhyre vanskelige for alle, men forklarer, at folk, der er vendt tilbage, står over for særligt store udfordringer. Det omfatter blandt andet gæld og mangel på mad og et tag over hovedet, men de pågældende er også i større risiko for psykiske problemer som depression og angst.
Rapporten konkluderer, at individuelle forhold som beskæftigelse, adgang til boliger, et basalt sundhedsvæsen og uddannelse kan have en afgørende positiv betydning. Men allervigtigst er dog hjælp fra familie.
Familie vigtigere end penge
Ifølge rapporten er familie nøglen i forhold til at skabe tilknytning til det lokalsamfund, man er vendt tilbage til, og muligheden for at føle sig godt tilpas. Faktisk overtrumfede familierelationer og hjælp fra familiemedlemmer andre faktorer som eksempelvis økonomisk bistand.
På trods af, at et stigende antal afghanere vender tilbage til Afghanistan, er der meget lidt viden om, hvem der vender hjem, hvad deres behov er, og hvilke forventninger, de har til fremtiden. Den nye rapport har til hensigt at kaste lys over netop det.