Andreas Kamms bog har titlen ”Den store udfordring. Erindringer fra 40 års liv med flygtninge”.
Arne Piel Christensens, i samarbejde med Knud Vilby, hedder ”Danske værdier og udfordringer i en globaliseret verden”.
Lad mig sige det straks: Mit valg er dem begge.
De to generalsekretærers humanistiske grundholdning er samfaldende. De er begge dybt bekymrede/frustrerede over, at vi i vores ressourcerige Danmark ikke gør, hvad vi kan for flygtninge. De er også enige om, at vi kan gøre noget ved problemerne. Hvis politikerne ellers vil.
Begge forfattere kommer detaljeret ind på de flygtningeproblemer, der prægede deres tid i Dansk Flygtningehjælp og på deres egen indsats, og begge går de nogenlunde kronologisk til værks.
Men dermed slutter ligheden.
Arne Piel Christensen er mere politisk, lægger mere direkte op til debat og er mere journalistisk end Kamm i sine erindringer. I pressemeddelelsen betegnes hans bog som ”en huskekage til politikere og vælgere”, der skal minde os om, hvilken nation vi engang selv mente, vi var.
Piel Christensen mener, vi bør skamme os. Der var engang, da vi – Danmark – havde en ”overbevisende international humanistisk profil”. Hvad gør vi nu? Vi kigger indad og føler ikke ”længere ansvar for at give et stort og aktivt bidrag til løsning af internationale humanitære problemer”
Andreas Kamm formulerer noget lignende. ”Jeg har de seneste år været i tvivl om, hvad der bekymrer mig mest: selve flygtninge problemet eller vores reaktion på det – en reaktion, som for alvor udfordrer vores humanitære traditioner”. Men han gør det mere indirekte.
Har man særlig interesse for flygtningeproblematikken, for Dansk Flygtningshjælp og ikke mindst for, hvordan vi kan integrere flygtningene i det danske samfund og få dem til at blive en del af vores fællesskab, så kommer begge bøger med bud.
Men de to tidligere frontfigurer i Dansk Flygtningehjælp gør det på hver sin måde.
Kamm, Mary og kyllingebrødrene i Erbil
Det er forbløffende, hvordan den nu 70-årige Andreas Kamm magter at forbinde sin egen historie, sine egne oplevelser med flygtningehjælpens utrolige udvikling til big business med det danske samfunds og verdenssamfundets forpligtelser over for flygtninge. Og gøre det interessant, også selvom meget er kendt stof.
Vi har jo læst, at mere end 65 millioner de seneste år er drevet på flugt fra krig og forfølgelse og at antallet af mennesker, der har måttet forlade deres hjem for at finde beskyttelse andre steder er højere end nogensinde.
Vi forstår nødvendigheden af at skelne mellem flygtninge/fordrevne og migranter, og vi ved også, at der skal sættes ind mod den voksende fattigdom. Men det kan nok ikke siges for tit, og Kamm eksemplificerer sine synspunkter uden at være belærende. Han fortæller, og det gør han godt.
Vi kommer bl.a. rundt om nødvendigheden af de internationale konventioner og respekten for menneskerettighederne, om Poul Hartling som flygtningehøjkommissær, om kronprinssesse Mary som protektor, om Kamms glæde over at blive ridder af Dannebrog – næsten ligeså stor, som da han fik tak af en vietnamesisk flygtning.
Vi kommer med Kamm på besøg blandt flygtninge i det nordlige Uganda, hører om Uganda-modellen, om krise over norske militærtelte i Albanien, om økonomisk storkrise i Kosovo, der blev afværget takket være dansk dipomati og såmænd også om kyllingebrødrene i Erbil, som tager os med tilbage til Danmark. Kamm mødte dem i en syrisk flygtningelejr i Erbil, hovedstaden i det kurdiske område i Irak. Brødrene solgte nyslagtede ferske kyllinger inde i byen og havde en strålende forretning. Også mange andre flygtninge var i arbejde. De klarede sig selv, mens de var på flugt.
Ville de kunne få samme succes som flygtninge i Danmark? Nej. Og ikke kun fordi sundhedsmyndighederne ikke ville lade dem slagte kyllinger i en garage. Hvorfor, beskriver Kamm over et par sider. Pointen er, at der her i landet er en række barrierer for, at flygtningene kan komme ud på det danske arbejdsmarked – barrierer, som vi, det danske samfund, har opbygget. Barrierer som tager lysten til arbejde og modet fra flygtningene.
Fyord eller win-win?
Kamm foreslog i sin tid en ”indslusningsløn” for flygtninge, der gerne ville arbejde og som godt kunne bruges på arbejdsmarkedet, men ikke til samme løn som danske arbejdere.
Det fik han på puklen for af fagbevægelsen, som mente, han ville undergrave danske overenskomster. Det ville han ikke, men han ville gerne have nytænkning og mente iøvrigt ikke, at en løntrappe på f.eks. to år for nyankomne flygtninge ville ødelægge løndannelsen på arbejdsmarkedet.
For ham ville det være en win-win situation: flygtninge kunne komme i arbejde, og der ville blive mindre træk på de offentlige kasser. Og endnu vigtigere ville flygtningen kunne blive del af fællesskabet.
Indslusningsløn blev et fyord, som Kamm senere undlod at bruge offentligt, men han havde forsøgt sig med et nyt forslag.
”Den store udfordring” er på mange måder en slags selvbiografi. Kamm fortæller, at han har lært om betydningen af rettidig omhu af ” Mærsk-kulturen”: Man skal gøre det forberedende arbejde grundigt og ikke spilde tiden med halvgjorte planer og projekter, som skal diskuteres om og om igen.
Men selv det bedst forberedte arbejde, kan ikke løse flygtningeproblemet her og nu. Der må en langsigtet strategi og et styrket fællesskab til.
Som punkt 1 slår Kamm fast, at vi må være enige om at fastholde den internationale retsorden, altså konventionerne. Og når det gælder flygtninge må vi også være enige om, at forfulgte mennesker har ret til beskyttelse. Det betyder ikke at alle skal til Danmark, og det betyder heller ikke, at det er synd for dem, som ikke kan komme hertil – eller at det er synd for de afviste asylansøgere, at de skal rejse hjem.
Krarup og kibbutzarbejde
Arne Piel Christensens bog er ikke en erindringsbog, hedder det i forlagets pressemeddelelse.
Men det synes jeg nu godt, man kan kalde den. I hvert fald en slags erindringsbog.
Han indleder med et kapitel om sin opvækst i beskedne kår og fortæller om sin loyalitetskrise i gymnasiet, hvor han syntes, han svigtede dem, han hørte til. Det giver forståelse for han politiske engagement.
Med ham kommer man rundt i kibbutzarbejdet med bl.a rekruttering af højskoleelever til kibbutzer og Seksdageskrigen i juni 1967. I tilgift får man Klaus Rifbjergs digt ”Støvlerne” fra krigen. Det siger stadig mere end mange krigsreportager, hvem man end holder med. Rifbjerg og Piel Christensen er på Israels side.
Med Piel Christensen er man med næsten fra begyndelsen af Dansk Flygtningehjælp og får detaljer om modtagelsen af omkring 4000 polske jøder i 1968. Gamle og unge kom de som flygtninge med deres konflikter og problemer og indbyrdes uenighed. Som nu, var de som flygtninge ikke en homogen gruppe, og det kom ikke sjældent til ”stegepandekrig” blandt dem.
Bådflygtningene fra Vietnam og Becker-drengene – gadedrengene fra Saigon – får deres kapitler. Svært og alligevel ikke at få vietnameserne i integreret.
Tamil-sagen gengives også med citat fra Alex Frank Larsens bog fra i år ”Komplot mod folkestyret”, der kalder et brev fra Direktoratet for Udlændingene til Arne Piel Christensen om afgørelser om familiesammenføring for “løgn på løgn”.
Menneskerettigheder – flygtningenes rettigheder – er for ham helt centrale og ikke overraskende geråder han i polemik med Søren Krarup. På en gang underholdende og trist læsning.
Balkan-katastrofen og forholdet til de bosniske flygtningen, der kom til Danmark, er også med, og for mig er det helt centralt. Krigen blev dengang nærværende for os i Danmark, og vi kunne rumme 20.000 bosniske flygtninge. Danskerne blev engageret og i fire år var 380 danske chauffører livlinjen til en million bosniere. De satte livet på spil, da Dansk Flygtningehjælp var den største aktør i arbejdet for at bringe forsyninger frem til de nødlidende. Krigen kom tæt på, og det reagerede Danmark på.
Summa summarum: Arne Piel Christensen – og med ham Knud Vilby – vil med bogen råbe os op: regering, som opposition og almindelige danskere – vælgere.
Beskæmmende som vi opfører os, mener de.
Fælles indsats
Der er ikke langt mellem Arne Piel Christensens og Andreas Kamms synspunkter.
Begge mener, at der skal findes løsninger i fællesskab, og at man skal prøve at løse problemerne, hvor de opstår. Nok så meget konfliktløsning kan dog ikke hindre nye flygtningestrømme, men langsigtet skal man tænke og samarbejde. Som Kamm skriver, skal der sættes ind på alle fronter.
”VLAK-regeringen og Socialdemokratiet står for en en ubegribelig selvmodsigende politik” hedder et kapitel i Piel Christensens bog. Heri udtrykker han især forargelser over, at hvordan man forlænger og skærper betingelserne for familiesammenføring. Det modvirker en vellykket integration, siger hans erfaring.
Kamm beskriver betydningen af familiesammenføring gennem rørende eksempler fra bl.a. en vietnamesisk flygtnings historie.
Begge sætter de konflikter og processer ind i et større perspektiv. Udfordringerne er globale, og de mærkes på den globale scene, i EU-fællesskabet, og de mærkes også som en udfordring i vores eget velfærdssamfund.
Piel Christensen slår en tyk streg under, hvad han kalder det ”det globale imperativ”. Det er den forpligtelse, vi skal have med i vores forståelse af verden omkring os og i balancen mellem vores nære liv i vores velfærdssamfund og kravet om at gøre tilværelsen bedre også for dem, der ikke har været så heldige i tilværelsen.
Det globale imperativ stiller krav til os, men det giver også vores liv i velfærdssamfundet en positiv grundtone, mener han.
Kamm siger med andre ord, at fokus må være at sikre beskyttelsen af flygtninge og deres muligheder for at værdigt liv. Vi ved hvad der virker, så det kan kun gå for langsomt.
God fornøjelse med læsningen – der er humor og optimisme i begge bøger.
Vi kan, hvis vi vil. Vil vi?
Dansk Flygtningehjælp blev oprettet for at hjælpe de ungarske flygtninge i 1956, og planen var, at når opgaven var løst, skulle organisationen nedlægges. Sådan gik det ingenlunde, som det fremgår hos både Piel Christensen og Kamm. Dansk Flygtningehjælp er i dag en international forretning med en årsomsætning på ca. 3 mia. kr.
Den store udfordring. Af Andreas Kamm. 336 sider. Gads Forlag. Pris 299,95 kr. Udkommet 8.april.
Danske værdier og udfordringer i en globaliseret verden. Af Arne Piel Christensen i samarbejde med Knud Vilby. 300 sider illustreret. Forlaget Vandkunsten. Pris 250 kr. Udkommet 21.marts.
