Knud Vilby
Knud Vilby (født 1942) er journalist, forfatter og ind imellem udviklingskonsulent. Han har i mere end 35 år beskæftiget sig med de politiske, sociale og menneskelige forhold på det afrikanske kontinent.
Han har arbejdet på Danmarks Radio, været chefredaktør på Information, formand for Den Danske Unesco Nationalkommission og Mellemfolkeligt Samvirke samt for Dansk Forfatterforening. Han var i en periode ligeledes medlem af Danidas styrelse og har også været formand for IWGIA, International Work Group for Indigenous Affairs.
Der er sætninger, der står og dirrer i lang tid efter læsningen.
I årbogen for økologisk landbrug ”The World of Organic Agriculture 2019” står sætningen på side 191 i afsnittet om Indien:
”Der har kun været meget få økologiske bønder blandt de 300.000 bønder, som i fortvivlelse har begået selvmord gennem de sidste 20 år.”
Det er ikke første gang, jeg hører eller læser om selvmord blandt indiske farmere. Blandt andet har kriseramte og konkurrenceudsatte bomuldsavlere været hårdt ramt. Men selv om Indien er gigantisk, er det alligevel rystende. En lakonisk sætning om 300.000 selvmord blandt de mennesker, der dyrker jorden og sikrer udbytte til resten af os. Men meget få af dem var økologer.
Sætningen står naturligvis ikke alene. Afsnittet om Indien fortæller, at småbønder, der ikke har adgang til kunstvanding, har haft det svært, for i 2018 faldt der for femte år i træk mindre regn end normalt, og Indien har modtaget for små regnmængder i de 13 af de seneste 18 år. Tørke er ved at blive normalen. Det går ud over grundvandet, og det går ud over afgrøderne, og det rammer bønderne.
Økologi sikrer bønderne bedre under tørke
Man taler om den truende klimakatastrofe, men budskabet er samtidig, at man over hele Indien ser mange eksempler på, at økologiske bønder klarer sig bedre end de konventionelle. Og det er her, sætningen om de færre selvmord blandt økologerne kommer, med denne tilføjelse:
”Økologiske bønder nyder godt af en bedre jordstruktur, som holder bedre på fugtigheden i jorden, og af større diversitet i dyrkningen af afgrøder, som betyder at tab på nogle afgrøder kan kompenseres af bedre resultater for andre”.
Der er omkring to millioner hektar certificeret økologisk jord i Indien, og det er ikke meget, kun omkring én procent af det samlede landbrugsareal, men der er stor vækst. Alene fra 2017 til 2018 voksede det økologiske areal med omkring 250.000 hektar.
Afsnittet om økologi i Indien er skrevet af Joy Daniel, der er direktør for Institute of Integrated Rural Development i Marahastra.
Jeg ville godt have haft, at afsnittet var lidt længere, med mere statistik og grundigere forklaringer på det med, at økologisk landbrug sikrer bønderne bedre under tørke, fordi der med økologi sker en forbedring af jordstrukturen. Men oplysningerne svarer i øvrigt til, hvad økologer på vore breddegrader oplever.
Dagbladet Politiken bragte for nylig en kronik om økologisk jordbrug skrevet af bl.a. lederne af Økologisk Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace. Den beskrev økologiens betydning i klimaindsatsen, og søgte at dræbe nogle fejlagtige negative myter om økologien.
Det er klart, at vi med klimakrisen fokuserer meget på CO2-udslip i forhold til både økologisk og konventionelt landbrug, og ingen af parterne er på det område i mål. Overhovedet. Men udfordringerne er langt større.
Det handler også om at skaffe landbrug med bedre jordstruktur og færre selvmord.
