Der er mange gyldne løfter om grønne skove rundt omkring på kloden.
De skal gavne natur og forhindre kulstof i at sive op i atmosfæren og bidrage til den globale opvarmning.
Desværre ser det ikke ud til, at mange af træerne vil få den helt store indflydelse på klimaforandringer.
Et studie publiceret i tidsskriftet Nature har gransket de hidtidige skovløfter, og konklusionen er, at en stor del af bevæksningen vil komme til at bestå af ensartede, kommercielle plantager.
De er ikke lige så effektive til at lagre CO2, som vild skov, lyder det fra eksperterne, som stammer fra forskellige universiteter i Storbritannien.
Bonn-udfordringen
plante 10 milliarder træer.
Undersøgelsen viser forskellige tilgange, men den mest populære plan er de kommercielle plantager, som står for 45% af skovmassen i de analyserede planer.
Hovedparten af disse er i store lande som Brasilien, DR Congo, Kina, Indonesien og Nigeria.
Den nemmeste og mest effektive metode til at lade skov gavne klimaet er ved at gendanne naturlig skov, vurderer forskerne, men dette udgør ifølge analysen kun 34% af strategierne.
Er plantager skov?
Det store fokus på plantager er problematisk på flere områder, lyder det i studiet. Først og fremmest lagrer de i gennemsnit kun lidt mere kulstof end det land, der er ryddet for at plante dem.
Træer i kommercielle plantager bliver typisk høstet efter ti til tyve år og så ryger kulstof tilbage i atmosfæren.
Samtidigt kan den dramatiske vækst i plantager, der er i vente, reducere profitten på dem, hvilket er en af årsagerne til at anlægge dem.
Derudover er der tale om en meget bred anvendelse af begrebet “gendannelse af skov”, da ikke alle er enige i, at plantager er identisk med skov eller gavner natur og biodiversitet.
