DJ Arafat var et kendt navn i den frankofone verden, hvor han startede ud som en velsyngende yndling med karisma og en befriende rå kant i Abidjan under dagene med militærdiktatur og efterfølgende borgerkrig i Elfenbenskysten. Eller som det vestafrikanske land helst vil kaldes, Côte D’Ivore, som er fransk for det samme.
Hans egentlige navn var Ange Didier Houon og kaldte sig ud over DJ Arafat også for Arafat Muana. I et Vestafrika, hvor unge er komplet besat af rapmusik i alle dets afskygninger, var han et kendt navn overalt, hvad enten du var hjemme i Abidjan eller i nabolande som Mali, Burkina Faso og Senegal.
Hans flow var af seriøs karakter, og med årene fik hans version af coupé-décalé, som kan oversættes som ”offbeat skæring”, en stedse mere hård lyd med dyb bas og raplinjer, der ramte som fed perkussion og i den grad ville sætte gang i et publikum. Han døde desuden på toppen og toppede prisuddelinger de sidste to år.
Ny energi
I et land, hvor man tidligt fik en førerstilling indenfor reggae, rap og ragga – tænk bare på Alpha Blondy – blev DJ Arafat kendt for sin flashy stil, som var noget der for alvor var i modstrid til den depression, der ramte det tidligere så sprudlende land under de mange år under den kontroversielle tidligere præsident, Laurent Gbagbo.
DJ Arafat var ikke ked af det, der var fart over feltet, og han ville score en stribe store hit, der gjorde ham til en af den nye generations mest elskede kunstnere. Derfor var det skæbnens ironi, at et af hans sidste hit blev sangen ”Moto Moto”, hvor et ska-beat hamrer af sted, vokalen veloplagt synges, ligesom rimene flyver derud af, mens kunstnerens egen velkendte kontrafej med kort rastahår er omgivet af veldrejede danserinder og racermotorcykler.
Motorcykler var nemlig DJ Arafats passion og blev altså også hans død. Som det sig hør og bør, er der allerede meldinger om muligt selvmord, at kunstneren forudså sin egen død og at svaret ligger i teksterne. Under alle omstændigheder var det sådan, at i weekenden midt under Eid-festen, som på de kanter kaldes for Tabaski, kørte han ind i en bil, som ironisk nok var ført af en kendt radiojournalist. Dagen efter udåndede han.
Motorcykler var nemlig DJ Arafats passion og blev altså også hans død.
Lige meget hvad er det synd og skam, og jeg kan anbefale ham stærkt, for han var virkeligt dygtig og havde tæft for meget komprimeret dansemusik med tryk på vokaler, beats og fede referencer, der tydede på, at han kunne sin musikhistorie.
Lyt specielt til føromtalte ”Moto Moto”, de medrivende ”Maplôrly” og ”Agbangnan” og det helt store hit fra sidste år, den stærkt suggestive ”Dosabado”.
