Vores fødevaresystemer er ikke holdbare mere

Udpint jord i Indonesien.
Foto: Andrew Lotulung/NurPhoto via Getty Images
Thomas Jazrawi

29. april 2022

Prisen på fødevarer er kommet i fokus efter Ruslands invasion af Ukraine. Begge nationer har store mængder af landbrugsjord, men den dyrkbare jord i verden er allerede under massivt pres af andre årsager.

Det viser en ny rapport fra sekretariatet for FN’s Konvention mod ørkenspredning (UNCCD), der blev præsenteret onsdag. Rapporten advarer om, at 20 til 40 procent af klodens land er udpint, hvilket påvirker halvdelen af verdens befolkning og halvdelen af den globale økonomi svarende til 44.000 milliarder dollars.

”Vores fødevaresystemer er ikke holdbare mere. Vi troede, vi havde mange reserver og derfor kunne udpine jorden og bevæge os videre til det næste område. Nu indser vi, at det ikke er muligt. Vi har spist vores reserver,” forklarede Ibrahim Thiaw, generalsekretær for UNCCD, ved præsentationen onsdag.

Global Land Outlook 2, hedder den nye opgørelse, og den er ifølge FN-sekretariatet den mest omfattende vurdering af klodens landmasse nogensinde.

Landbrug kan blive mere skånsomt

Gennem minedrift, infrastruktur og landbrug har mennesker allerede forandret 70 procent af klodens landareal. Landbrug alene optager mere end 40 procent af verdens land og er også den væsentligste årsag til udpining af jord.

Landbrug er nødvendig for at skaffe føde til befolkninger, men det behøver ikke være så belastende for biodiversiteten og kvaliteten af jord, påpeger den nye rapport. Flere økologiske praksisser og en mere cirkulær økonomi i fødevaresystemet kan gøre det skånsomt for både klima, miljø, natur og landkvalitet. Men det er ikke tilstrækkeligt blot at se på produktionen. Forbrug spiller også en stor rolle for landbrugets slid på jorden, hvilket eksempelvis gælder mad- og tøjspild, understreger Ibrahim Thiaw.

”Vi spilder for meget mad, og madspild er også spild af land og vand. Vi smider for meget tøj ud. Og tøjspild er også spild af land og vand, for det kommer fra land,” forklarer den mauritanske diplomat, mens han peger på sin habitjakke og fortæller, at den også er land, vand og kulstof.

Generalsekretæren nævner, at spild af fødevarer eksempelvis er et stort problem i Sahel-regionen i Afrika, men det skyldes ikke fråds. Under den bagende sol i området, går der ikke lang tid fra pastoralisterne har malket koen, til mælken er blevet sur, da mange mennesker i området mangler energi til nedkøling. Et nyt initiativ skal udvide energi med solceller i området, og det kan gøre den stærke sol til en ven frem for en fjende.

“De slider hårdt for at producere mad blot for at se halvdelen gå til spilde (…) Men den sol, der ødelægger deres mad, kan forvandles til noget, der i stedet bevarer maden. Så man kan reducere den humanitære bistand ved at give dem adgang til energi. Man kan reducere udpining af jord ved at hjælpe dem med at bevare deres mad,” forklarer Ibrahim Thiaw.

Initiativet med at styrke solenergi i Sahel kaldes Desert to Power, og det fik sidste år en bevilling på 150 millioner dollars fra Den Grønne Klimafond.

Læs også: Støtte til solenergi i Sahel og tiltrængt nedkøling i Østafrika

Ikke kun skov

I Sahel er man i færd med at oprette Den Store grønne Mur, som sandsynligvis vil spille en stor rolle i maj, når en FN-konference om ørkenspredning finder sted i Elfenbenskystens største by Abidjan. Projektets formål er at skabe mere frugtbar jord ved at plante en række af træer på kanten af Saharaørkenen.

Det er initiativer som dette, den nye rapport efterlyser. Genopretning af land kan spare verden for en lang række lidelser.

Indsatser, der gør gold jord frugtbar igen, kan øge udbyttet af landbrug, hvilket dermed kan reducere fattigdom og sult samt reducere lokale konflikter om land. Det internationale samfund har i fællesskab lovet at gendanne en milliard hektar land i 2030, et område på størrelse med USA. Langt de fleste løfter kom fra Afrika syd for Sahara, hvor der er blevet lovet gendannelse af over 400 millioner hektar. Det sker gennem initiativer som Den Store Grønne Mur og AFR100, hvor en række afrikanske lande tilsammen har forpligtet sig på at genoprette over 100 millioner hektar i 2030.

Der bliver plantet træer i stor stil mange steder i verden, men eksperter understreger, at det ikke blot skal handle om skov, men om alle økosystemer. Mange mennesker lever i savanne eller græsland, og disse naturområder har lige så meget behov for en kærlig hånd som skovene.

50 millioner træer

FN-konferencen om ørkendannelse foregår i Abidjan fra 9. til 20. maj. Det er den 15. konference for de 197 lande, der har tilsluttet sig FN’s konvention om bekæmpelse af ørkendannelse. Det betyder, at tilslutningen stort set er universel, og derfor vil forhandlere og repræsentanter fra hele verden drage mod Elfenbenskysten i maj.

Værtsnationen har valgt temaet “Land. Liv. Arv: Fra knaphed til velstand”. Elfenbenskysten har oplevet omfattende afskovning, som særligt skyldes kakaoproduktion. Landet har på det seneste igangsat et initiativ, der skal plante flere træer. Sidste år var regeringens mål at plante intet mindre end 50 millioner træer. Hvordan det er gået, hører vi sandsynligvis mere om ved FN-konferencen i Abidjan.